Annonce
Musik

50 Cent giver koncert i Royal Arena

Den amerikanske rapper 50 Cent spiller koncert i Danmark til september, skriver han på Facebook.

Foto: Shannon Millard /The Flint Journal-MLive.com via AP

Når den amerikanske rapper 50 Cent til efteråret tager på turné i Europa, lægger han vejen forbi Danmark.

Det annoncerer han på Facebook.

50 Cent, der står bag numre som "In Da Club", "Candy Shop" og "Window Shopper", skal optræde i Royal Arena i København lørdag den 15. september, skriver han i opslaget.

Af opslaget fremgår det desuden, at den danske koncert er en del af en turné, der markerer, at det i år er 15 år siden, at han udgav albummet "Get Rich or Die Tryin'".

42-årige Curtis James Jackson III, der optræder under kunstnernavnet 50 Cent, har tidligere optrådt i Brøndby Hallen og til Smukfest.

Endnu har ingen dansk arrangør bekræftet koncerten. Ekstra Bladet har kontaktet Live Nation og ICO, som forklarer, at de ikke står bag besøget.

Ritzau har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Royal Arena.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

The Sound of Brexit

Som den gamle musicalklassiker handler brexit om to parter, der skal finde hinanden under vanskelige omstændigheder.
Annonce
Annonce
Annonce
Rytmisk musik
Annonce
På den anden side
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her