Musik

Motörhead-stjernen "Fast" Eddie er død

Den britiske guitarist blev 67 år.

Den britiske musiker Edward Allan Clarke - bedre kendt under navnet "Fast" Eddie Clarke - er død.

Det oplyser hans tidligere band Motörhead på Facebook.

Clarke blev 67 år. Han døde under fredelige omstændigheder på et hospital, hvor han var indlagt med lungebetændelse, skriver bandet. 

»Bliv ved med at brøle og rocke og rolle deroppe,« lyder det i opslaget.

»Din Motör-familie ville ikke forvente mindre af dig.«

Guitaristen var det sidste medlem af Motörheads oprindelige konstellation, der foruden Clarke bestod af trommespilleren Philthy Animal Taylor - der også gik under det borgerlige navn Phil Taylor - og Ian Kilmister - kendt som Lemmy. Både Taylor og Lemmy døde i 2015.

Clarke spillede på nogle af Motorheads største hits. Heriblandt på det selvudnævnte debutalbum i 1977, samt på "Overkill and Bomber" fra 1979, "Ace of Spades" fra 1980 og "Iron Fist" fra 1982.

Han forlod bandet under en turné i USA og dannede i stedet for bandet Fastway sammen med bassisten Pete Way. De sendte deres første album på gaden i 1983 og fulgte senere op med yderligere seks albummer.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Rytmisk musik
Annonce
På den anden side
Gaming-bærbare: Når kun det vildeste er vildt nok
Hvor vildt bliver det, hvis du beder om den bedste gamingbærbare, du kan få? Ganske voldsomt, afslører denne test, hvor vi fokuserer på populære, kompromisløse monster-maskiner. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her