Fortsæt til indhold
Musik

Britisk rockikon: Brexit sker ikke

Den kontroversielle sangskriver Morrissey forventer ikke, at Brexit gennemføres.

Brexit bliver aldrig gennemført.

Det mener i hvert fald den åbenmundede, britiske sangskriver Morrissey.

»Westminster vil ikke have Brexit,« siger han til The Sunday Times.

»De skal nok finde en måde at undgå det på.«

Morrissey afslører i samme interview, at han aldrig har brugt sin stemme i et valg.

»Jeg kan ikke se et parti, der taler til mig, og det har jeg aldrig gjort. Min stemme er meget kostbar. Jeg vil ikke bruge den til at komme af med nogen, som jeg ikke kan lide, for de er alle sammen fuldstændig ens.«

Veganeren Morrissey, som tidligere har nægtet at optræde på spillesteder, der serverer kød, blander sig også i den aktuelle debat om sexkrænkelser.

I et aktuelt interview forsvarer han Harvey Weinstein og Kevin Spacey, som begge beskyldes for at have begået en lang række sexovergreb.

Om ofrene siger han:

»Hvis alt var gået godt, og det havde givet dem en stor karriere, så ville de ikke tale om det.«

Om Kevin Spacey siger han:

»Som jeg forstår det, så befandt han sig i et soveværelse med en 14-årig. Kevin Spacey var 26, drengen 14. Man undrer sig over, hvor drengens forældre var. Man undrer sig over, om ikke drengen ikke vidste, hvad der ville ske.«

»Jeg ved ikke med dig, men jeg befandt mig aldrig i den slags situationer i min ungdom. Jeg var altid opmærksom på, hvad der kunne ske.«

»Når man befinder sig i nogens soveværelse, så må man være klar over, hvad det kan føre til. Derfor lyder det ikke særlig pålideligt i mine ører. For mig ser det ud som om, at Spacey er blevet angrebet unødvendigt.«

En af den britiske sangskrivers kolleger fra musikbranchen - Garbage-sangeren, Shirley Manson - kritiserer Morrissey i stærke vendinger på Twitter:

»Morrissey har tabt sutten,« skriver hun.

»Weinstein og Spacey uretfærdigt behandlet? For voldtægt, for seksuelle krænkelser? Fuck dig, Morrissey! Fuck DIG.«

Morrissey har netop udsendt sit 11. studiealbum "Low In High School".

Førstesinglen "Spent The Day In Bed" er blevet noget af et radiohit: