Hitler som tv-stjerne er et hit i Tyskland

Hvis Adolf Hitler levede i dag, ville han have "Valkyrieridtet" som ringetone.

Artiklens øverste billede
Adolf Hitler er omdrejningspunktet om romanen "Er ist wieder da", som foregår i 2011.

Det mener i hvert fald den tyske forfatter og journalist Timur Vermes, som har skrevet romanen "Er ist wieder da" ("Han er tilbage", red.).

Manden, som er tilbage, er Adolf Hitler, der i bogen vågner op på en tom grund i Berlins Mitte-kvarter.

Lyden af fuglesang undrer den fortumlede Hitler, der ikke kan forstå, hvor krigen er blevet af.

Eller førerbunkeren.

Eller håndlangeren Martin Boormann for den sags skyld.

Ikke april 1945

Adolf Hitler tumler ud på den tungt trafikerede gade og finder en kiosk, hvor han leder efter den avis, som han plejer at læse, Völkischer Beobachter.

I stedet stirrer forsiderne af en række tyrkiske aviser til hans store undren på ham, men datoen får han registreret.

Og da det går det op for ham, at det ikke længere er april 1945, men den 30. august 2011, besvimer han.

For meget Hitler?

Det er udgangspunktet for Vermes' satiriske debut, som udkom i september sidste år og siden er kravlet mod toppen af bestsellerlisten, hvor den har befundet sig i ugevis.

Forfatteren har tidligere arbejdet som ghostwriter og journalist, men har i den senere tid optrådt som hovedperson for adskillige interviews i tyske medier.

Bogens succes er tilsyneladende kommet bag på både ham selv og forlaget. Men sammen med succesen er også fulgt en debat om, hvorvidt tyskerne har fået for meget Hitler.

Det kan ske igen

Vi har ikke "for meget Hitler, men for meget af den samme Hitler," har Timur Vermes sagt til Süddeutsche Zeitung.

"Altid de samme forklaringer, de samme tilgange, de samme perspektiver. Og alt for ofte har folk en fornægtende holdning, hvor de kun accepterer Hitler som et monster for at føle sig bedre tilpas," lød det endvidere.

Vermes efterspørger et mere nuanceret billede af Hitler, et perspektiv, der også giver plads til en forklaring på, hvorfor tyskerne i stort omfang bakkede op om ham.

For det kan ske igen, mener Vermes.

Bliver Tysklands darling

Da romanens Hitler falder om i kiosken, hjælper den tyrkiske kioskejer ham.

Manden tror, at Hitler en "lookalike" og introducerer ham til nogle tv-producenter, som får diktatorens skærmkarriere til at tage fart.

Og efterhånden bliver Hitler Tysklands darling. Han vinder en journalistisk pris og beslutter sig til sidst for at starte sit eget parti.

Adolf Hitlers møde med nutiden resulterer i flere komiske indslag, bl.a. vælger han Wagners "Valkyrieridtet" som ringetone til sin smartphone og ærgrer sig over, at e-mailadressen Hitler89 er optaget.

Handlingen fortælles fra Hitlers synspunkt og består bl.a. af indre monologer, hvor Hitler kommer med sine betragtninger over moderne kommunikation, politik og demokrati.

Onde har ikke altid sort hat på

Nogle læsere har kritiseret Timur Vermes for at fremstille Hitler for harmløst og sympatisk.

"Tror disse læsere, at man kan kende onde, dårlige eller farlige mennesker på, at de altid er totalt usympatiske? Det minder mig om westernfilmene fra min barndom. Der havde de onde cowboys en sort hat på. Og det er mit indtryk, at folk også vil have, at det er sådan med Hitler: Han var ond, så han må have en sort hat på," har Vermes sagt til tv-kanalen n-tv.

Og selv om nogle måske mener, at Hitler får for megen opmærksomhed, synes han ikke desto mindre at optage tyskerne.

"Når Hitler i den senere tid er kommet mere i fokus, hænger det sammen med, at tabuiseringen af hans person synes at være overvundet - på en måde, der skal vise sammenhængen mellem ham og tyskerne, sammenhængen mellem konsensus og vold," forklarer lektor Karl Christian Lammers ved Institut for Samtidshistorie på Københavns Universitet.

Tilløbsstykker om Hitler

Diktatoren var bl.a. omdrejningspunktet i filmen "Der Untergang" fra 2004, som viste Hitlers sidste dage i førerbunkeren.

Og i oktober 2010 åbnede Berlins Historiske Museum den første tyske udstilling om Adolf Hitlers liv og hans vej til magten under titlen "Hitler og tyskerne. Folkefællesskab og forbrydelse".

Den blev ligesom filmen et tilløbsstykke.

Og den 30. januar åbnede i Berlin udstillingen "Berlin 1933. På vej mod diktaturet" om Hitlers magtovertagelse for 80 år siden.

"I mange år har Holocaust domineret som tema, men nu er det tyskernes medvirken i det Tredje Rige og under krigen samt deres forhold til Hitler, der er det dominerende forskningstema. Det betyder, at der kommer nuancer i billedet af Hitler i offentligheden," siger Karl Christian Lammers, som er ekspert i tysk historie, til Jyllands-Posten.

Der kommer mere

Lammers understreger, at han ikke kender til "Er ist wieder da", men siger at der er sket et skred i fremstillingen af Hitler, og at man kan forvente at se mere til diktatoren.

"Det er blevet mere acceptabelt at bruge personen Hitler i kulturel, æstetisk sammenhæng," siger han og fortsætter:

"Man erkender, at det nazistiske diktatur var et diktatur med meget stor opbakning i det tyske folk og derfor også med en vis medansvarlighed fra det tyske folks side. Hitler var i hvert fald frem til krigen afholdt hvis ikke elsket af flertallet af tyskerne. Det gør det utilstrækkeligt at skildre ham som en ikke-person."

Ingen grav til Hitler

Trods de mange nye nuancer, er der dog visse ting, som aldrig kommer til at ske, når det gælder fortællingen om Hitler i Tyskland.

"Der vil ikke blive rejst en statue af Hitler, han vil ikke få en grav, og han vil ikke få gader og pladser opkaldt efter sig. Så på den måde er han stadig en ikke-person," konstaterer Lammers.

"Er ist wieder da" findes indtil videre kun på tysk, men skal oversættes til 17 andre sprog, heriblandt dansk. Ifølge rygter skal bogen desuden filmatiseres.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.