Annonce
Litteratur

Ægtepar så nyt Andersen-eventyr først

Det var ikke en lokalhistoriker, som først fandt H.C. Andersens ældste eventyr.

Eventyret "Tællelyset" er formentlig skrevet i 1823 af en kun 18-årig H.C. Andersen.

Lokalhistorikeren Esben Brage fra Middelfart blev tidligere på ugen landskendt, efter at han fandt, hvad der tyder på at være H.C. Andersens første eventyr kaldet "Tællelyset".

Fundet skete dog først, efter at et ukendt fynsk ægtepar overså eventyret, skriver politiken.dk.

Esben Brage udleverede nemlig i første omgang den 15 kg tunge kasse med papirer fra Rigsarkivet, som eventyret blev fundet i, til parret, fordi det har en stor interesse i slægtsforskning.

Afleverede kassen tilbage

Parret, som ønsker at være anonymt på grund af den store virak, der har været om fundet af det hidtil ukendte H.C. Andersen-eventyr, fortæller til politiken.dk, at det godt bemærkede eventyret i kassen, men at de bladrede forbi det, fordi det ikke havde deres interesse.

"Min mand og jeg kiggede lige af interesse på det, men var helt upåvirkede af det. Det var jo svært at læse. Vi kunne godt se, der stod H.C. Andersen, men Hans Christian var jo ikke et unormalt navn dengang, det var der jo så mange, der hed," siger den fynske kvinde.

Efter at parret havde returneret kassen tilbage til Esben Brage, opdagede han for to uger siden det gulnede dokument med den verdenskendte forfatters navn på og vidste med det samme, at han stod med noget historisk i hænderne.

Vil ikke have æren

Ifølge politiken.dk kontaktede han derefter parret for at høre, om de også var stødt på eventyret, hvilket de bekræftede.

Alligevel var de skeptiske, forklarer kvinden.

"Alt med H.C. Andersen var jo allerede fundet, tænkte vi. Så meget ved vi da. Så hvis det var dén H.C. Andersen, ville der jo have været nogle andre, der havde fundet det allerede," siger hun til politiken.dk.

Hun afviser derfor også, at hun og hendes mand skal have æren for fundet af "Tællelyset".

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Tællelyset og lyseslukkeren

Mikael Jalving

En fynsk lokalhistoriker har gravet et hidtil ukendt eventyr af H.C.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Litteratur
Annonce
På den anden side

Kommentar: Måske skulle de læse lidt Hal Koch i SF?

Palle Weis
Boykotten af åbningsgudstjenesten viser, at nu fører også de folkevalgte an i den identitetspolitiske balkanisering af samfundsdebatten.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her