Nazistiske mordplaner mod PH

Der var konkrete planer om at myrde den danske arkitekt og samfundsrevser Poul Henningsen.

Artiklens øverste billede
Poul Henningsen var både lysmager, arkitekt, revyforfatter, filminstruktør og samfundsrevser. Han blev kendt under initialerne PH. Han blev født i 1894 og døde i 1967.

Tre år efter Anden Verdenskrigs afslutning blev arkitekten PH opsøgt af sin potentielle morder.

En ung mand, som havde arbejdet i en terrorgruppe under Wilfreds Petersens alternative nazistparti, fortalte, at han og et par kammerater havde planlagt at indebrænde Poul Henningsen og familie i hans rækkehus i Ordrup den 23. september 1943.

Så vidt kom det aldrig, for inden da var PH gået under jorden, og den 30. september 1943 flygtede han og hans kone Inger i robåd over Øresund.

»Og det var her i eksilmiljøet i Sverige, at hans antikommunisme tog form. Den begynder i 1944, efter at krigen er vendt,« siger professor Hans Hertel, som er forfatter til en ny biografi om PH, arkitekten Poul Henningsen, hvis vise "Man binder os på mund og hånd" i 1940 blev en form for modstandssang mod den tyske besættelse i Danmark.

Kommunismekritik

I eksilmiljøet i Stockholm mødte PH både folk på flugt fra nazismen og fra kommunismen, og det var medvirkende til at forme hans kommunismekritik.

»Endnu i 1943-44 mente PH, at Rusland var åbent for selvkritik, men man ser hans kommunismekritik pible frem. I Lund i marts 1945 sagde han, at den aktuelle sympati for Sovjetunionen »ikke er moralsk mere værd end for Nazityskland i sin tid,«« skriver Hans Hertel, som også afdækker en betydelig uenighed i det danske eksilmiljø i Sverige.

Uenighed i eksilmiljø

»PH vendte tilbage til Danmark og udfordrede fire brandfarlige områder på én gang: retsopgøret, flygtningepolitikken, demokratiet og kommunismen,« siger Hans Hertel.

Lektor ved Saxo-instituttet ved Københavns Universitet Palle Roslyng-Jensen finder oplysningerne interessante og henviser til, at PH kom hjem til et Danmark, hvor kommunisterne næsten havde en heltestatus.

»PH fyldte meget i kulturmiljøet i de første efterkrigsår. Venstrefløjen bebrejdede ham, at han var antikommunist. Det er historisk interessant at få en nærmere forklaring på, hvor og hvordan han udviklede sin antikommunisme,« siger Palle Roslyng-Jensen, som tilføjer, at selv om besættelsestiden er velkendt, så er eksilmiljøet og modsætningerne i det et element, som ikke er særlig velbeskrevet.

  • Læs hele artiklen i Morgenavisen Jyllands-Posten lørdag.
  • Få digital adgang til artiklen. Find det abonnement, der passer dig bedst. Klik her

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.