Fortsæt til indhold
Litteratur

Erotisk bestseller gøres tykt til grin

Nok er E.L. James tidens mest solgte og omtalte forfatter i USA - hun er også mål for satire.

Mens den britiske forfatter E.L. James i denne uge på sin promotion-rejse på tværs af USA hyldes for sin erotiske trilogi "Fifty Shades of Grey" vælter det frem med parodier og hun er offer for masser af satire i tv-programmer, i andre medier og på nettet.

En af de meste spøjse parodier står den kendte tv-vært Ellen Degeneres for.

Under foregivende af, at hun er i gang med at indlæse bogen som lydbog, må hun gang på gang rødmende og forarget bremse sig selv.

SE VIDEO: Degeneres prøver at læse op

E.L. James trilogi, der i øjeblikket er årets tredje bedst sælgende bog på amazon.com, får også et direkte modstykke med en bog, der gør tykt grin med "Fifty Shades of Grey".

Earl Grey

Den har fået titlen "Fifty Shames of Earl Grey" og er skevet af forfatteren Andrew Shaffer på blot 10 dage. Den er allerede købt af et forlag og vil udkomme til sommer. Bogen handler om den rige greve Earl Grey (opkaldt efter den berømte te), der forsøger at lære den unge studine Anna et knapt så stuerent sprog.

Den enorme udbredelse af E.L. James trilogi og den megen omtale har overalt blevet mødt med protester fra kvinder, der mener, at trilogien er groft kvindeundertrykkende. Og det kommenterer Andrew Shaffer i sin parodi, der også tager fat på den store interesse, der har været for James' bøger, der også er solgt til Hollywood-filmatisering.

Skud mod Gingrich

Comedy Central, der blandt andet tegnes af Jon Stewart og Stephen Colbert, har på sendt en indlæg online med titlen: "Fifty Shades of Grey: The Lost Newt Gingrich Passages".

Her hedder det blandt andet om republikaneren Newt Gingrich:

"Hvis der er en kandidat, der der ekspert i erotisk fiction, så er det Newt Gingrich. Han har haft tre koner (der har I det erotiske) og han troede, at han kunne blive præsident (der har I fictionen)."

Forstæderne

E.L. James trilogi handler om et sado-masochistisk forhold, og netop dette og bogens angiveligt store udbredelse blandt især amerikanske forstadskvinder, har fået satirikeren Howard Neuthaler til for Venga Productions at lave en video-parodi, hvori han spekulerer over, hvad der egentlig foregår derude i forstadshjemmene.

SE VIDEO: "Christian Penetrates the Suburbs"