Annonce
Litteratur

Vi springer ikke op og siger hurra, her er endnu en dødssejler, vi kan få fingrene i

Flere løsningsforslag har været fremme for at redde Den Store Danske. Gyldendal er optimistisk efter flere henvendelser.

Den Store Danske har haft 37,2 mio. opslag det seneste år. Det svarer til 3,1 mio. opslag hver måned. Foto: Ole Lind

Onsdag eftermiddag meldte forlaget Gyldendal ud i en pressemeddelelse, at der i de seneste dage er strømmet henvendelser ind fra interesserede aktører.

Henvendelserne er kommet, efter at forlaget i torsdags meldte ud, at online-encyklopædien Den Store Danske i en årrække har givet underskud og derfor må lukke til årsskiftet. Men den afsked har danskerne ikke været klar til at tage.

100.000 danskere bruger det hver dag: Gyldendal lukker populært opslagsværk på nettet

»Derfor er det glædeligt, at vi nu på baggrund af udmeldingen om lukningen af Den Store Danske er blevet kontaktet af flere aktører, der har udvist interesse for leksikonet. Disse henvendelser sonderer vi i øjeblikket,« skriver direktør for Gyldendal, Bjarne Ponikowski i pressemeddelelsen.

Han har i en mail til Jyllands-Posten uddybet, at ingen henvendelser er formet som færdige løsningsforslag, og at alle konkrete forslag overvejes seriøst. Af hensyn til parternes fortrolighed ønsker han ikke at uddybe, hvem de er.

Men han skriver, at udmeldingen om lukningen ikke kom, før Gyldendal havde undersøgt mulige løsninger.

Den Store Danske

Den 25. februar 2009 blev det gratis for alle danskere at bruge Den Store Danske Encyklopædi, da den blev udgivet online.

Fastansatte redaktører og eksperter har sikret, at indholdet på Den Store Danske var korrekt. Alle redigeringer og nye artikler blev efterset og verificeret.

Encyklopædien har haft 37,2 mio. opslag det seneste år. Det svarer til 3,1 mio. opslag hver måned.

Lidt flere end 900.000 danskere har brugt onlineencyklopædien månedligt. Til daglig har Den Store Danske besøg af 60.000 brugere.

»Siden digitaliseringen af værket har Gyldendal afprøvet forskellige forretningsmodeller, såsom brugerbetaling fra undervisningsinstitutioner og satsning på annonceindtægter, uden at det er lykkedes at skabe den fornødne økonomi i værket. Det har heller ikke været muligt at finde støtte til finansiering af driftsudgifterne blandt private eller offentlige institutioner, lige så lidt som den dialog, vi har haft med vores nordiske kolleger, har udmøntet sig i konkrete resultater.«

Kulturminister Mette Bock (LA) mener, at det er ærgerligt, at Gyldendal ikke fandt en bæredygtig måde at viderføre opslagsværket.

»Jeg mener dog ikke, at det automatisk bliver statens opgave at drive og redigere en digital encyklopædi. Men jeg er altid klar til at se på, om der er andet man kan gøre. F.eks. se på erfaringerne fra Norge og Sverige.«

I Sverige er tre ud af fire skoler betalende kunder hos Nationalencyklopædien, der vokser med 20 pct. om året. Og i Norge oplevede landets Store Norske Leksikon selv en krise i 2010. Løsningen var førstehjælp fra to velgørende fonde, indtil de norske universiteter overtog driften sammen med seks organisationer.

Den model kunne være gangbar i Danmark, mener formanden for rektorkollegiet hos Danske Universiteter og rektor for DTU, Anders Overgaard Bjarklev.

»Det er ikke sådan, at vi springer jublende op og siger ”Hurra, her er endnu en dødssejler, vi kan få fingrene i.” Men jeg kunne godt forestille mig, at Danske Universiteter kan løfte opgaven, hvis vi kan finde en forretningsmodel, der er økonomisk bæredygtig for alle. Måske endda lave en model for, at nye bidrag blev lavet af flere universiteter i fællesskab. Det kunne jeg sagtens se noget smukt i.«

Han tager det helt alvorligt, at universiteterne har en formidlingsforpligtelse.

»Men når det er sagt, så er det jo ikke sådan, at det er den eneste vej. Jeg vil være meget ked af, hvis nogen siger, at nu har vi en underskudsforretning, som det private ikke kan køre, så nu læsser vi det over på universiteterne som en ekstra pligt.«

Det er ikke sådan, at vi springer jublende op og siger ”Hurra, her er endnu en dødssejler, vi kan få fingrene i.” Men jeg kunne godt forestille mig, at Danske Universiteter kan løfte opgaven, hvis vi kan finde en forretningsmodel, der er økonomisk bæredygtig for alle.
Anders Overgaard Bjarklev, , Formand for rektorkollegiet hos Danske Universiteter og rektor for DTU

Men lykkes det at finde en forretningsmodel - evt. inspireret af den norske - og få enderne til at hænge sammen, vil Anders Overgaard Bjarklev ikke afvise, at det er en mulighed at kigge meget grundigt på det.

Også direktøren for Lindhardt & Ringhof, Lars Boesgaard, har overvejet muligheden for at overtage encyklopædien. Han var som forhenværende direktør for Gyldendal med til at tegne Den Store Danske op fra bunden og ved derfor, hvor mange timer, der er lagt i projektet.

»Selvfølgelig har jeg overvejet, om Lindhardt & Ringhof kunne overtage Den Store Danske. Jeg er ikke i tvivl om, at vi vil have nogle af de samme basale problemer. Men jeg vil i den grad synes, det var spændende at se nærmere på, hvis Gyldendal var interesseret i at give mig projektet. Så vil jeg synes, at det kunne være spændende at tegne et nyt projekt.«

Det vil dog også kræve hjælp til finansieringen, da han ikke mener, at Lindhardt & Ringhof kan finde penge i den størrelsesorden.

Den Store Danske vil stadig kunne benyttes frem til årsskiftet.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Litteratur

Teambuilding blev hendes død

Den australske bush er som skabt til krimier, og den britisk-australske forfatter Jane Harper har igen drejet en velfungerende og atmosfærefyldt krimi fra Down Under.
Annonce
På den anden side

Kommentar: Københavns Universitet legitimerer krænkelseskulturen

Palle Weis
De nye retningslinjer for håndtering af krænkelser på Københavns Universitet skubber til en tendens, der er samfundsnedbrydende og fragmenterende.
Annonce
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her