Forsøg på at beskrive det ubestemmelige
Rune Christiansens anden roman på dansk er glimrende, ligetil – og dog ret uudgrundelig.
»Denne gang,« begynder Rune Christiansen med et nik til kollegaen Dag Solstad, »skal jeg fortælle en temmelig ordinær historie«.
Måske er kærlighedshistorier ordinære, og måske er kærlighedshistorien i dette tilfælde mere som en rød tråd igennem de individuelt afrundede enkelttekster, end den er hovedsagen og det eneste vigtige – men jeg synes nu, det…