Christina Hagen har begået en meget underholdende grovhed
”White girl 2” lever op til den stærke 1’er og viser endnu engang Hagen som en af dansk litteraturs mest interessante stemmer.
Christina Hagen har opfundet et provokerende stunt-jeg, en white girl, hvis stemme høres i alle teksterne – om end der er forskel på, hvor godt dannet denne hvide pige er. Det afhænger af den konkrete sammenhæng.
Men uanset hvem der gemmer sig bag konceptidentiteten, skriver og taler den hvide pige som en brækket arm. Sprogligt repræsenterer hun det,…