Den store mystiske storyteller
Med Karen Blixens ”Sidste Fortællinger” foreligger endnu et bind i den nye videnskabelige udgave. Bogen består af tre afsnit – roman-kapitler, fantastiske fortællinger og vintereventyr – og er forsynet med en kompetent, men lidt springende efterskrift.
Skønt det ikke er svært at opdrive Karen Blixens bøger, kan den tekstkritiske og med noter forsynede nyudgivelse af hendes værker i og for sig være fortjenstfuld nok, men er ikke uproblematisk. Nu foreligger det femte bind: ”Sidste Fortællinger” fra 1957. Sprog og litteraturselskabet annoncerer at ville fortsætte udgivelserne med ”Skæbne-anekdoter”…