Christina Hagen lever ikke op til sit eget niveau
Den kun delvist vellykkede ”Jungle” kombinerer caribiske pik-fotos, Jørgen Leth-referencer og en hyldest til Jylland.
Det er umuligt ikke at se ”Jungle” som en videreførelse af det ”projekt”, Christina Hagen igangsatte med ”Boyfrind” (2014) og måske allerede såede kimen til i den fyrige digtsamling ”White Girl” (2012). Der er noget programmatisk over hendes viltre værker, der undflyr gængs kategorisering og befinder sig i et genremæssigt grænseland mellem prosa, poesi,…