George Orwells fremtidsroman "1984" indtager førstepladsen på Amazons bestsellerliste

Iagttagere er ikke i tvivl om, at det skyldes Donald Trumps kommunikationsstrategi og "alternative fakta" fra Det Hvide Hus.

Artiklens øverste billede
"Big Brother" og "nysprog" er faste begreber i vores sprog, og det skyldes Orwells berømte dystopi "1984" - den nyvalgte præsidents kommunikationsstrategi har skabt fornyet interesse for værket.

Det hører til sjældenhederne, at en næsten 70 år gammel klassiker pludselig kravler til tops på bestsellerlisterne, men det er netop, hvad der er sket i denne uge. Bogen er George Orwells berømte fremtidsdystopi ”1984” fra 1949, og årsagen skal efter al sandsynlighed findes i Det Hvide Hus.

Franzen og Auster er ikke længere nok.

Mikkel Bruun Zangenberg, Lektor ved University of Kent

”1984” foregår i det fiktive land Oceanien, som er styret af et autoritært étparti-system med et Sandhedsministerium, der udøver ”virkelighedskontrol”:

- I deres filosofi blev den blotte eksistens af en ekstern virkelighed stiltiende nægtet. Kætternes kætteri var sund fornuft, står der.

Romanen er en studie i autoritær sprogbrug, og Orwells begreb "newspeak" (”det eneste sprog i verden, hvis gloseforråd bliver mindre hvert år") er gledet direkte ind i det engelske – og danske – sprog som betegnelsen for politisk propaganda gemt i bevidst vage og forsimplede eufemismer.

Den britiske forfatter George Orwell udgav romanen "1984" i 1949 - året før han døde. Bogen har klassikerstatus og introducerede en række begreber, der stadig benyttes i flæng.

På de sociale medier er netop det begreb blevet brugt flittigt siden Donald Trumps rådgiver Kellyanne Conway forklarede tv-stationen NBC, at præsidentens pressetalsmand Sean Spicers fejlagtige angivelser af tilskuertallet til Trumps tiltrædelsestale slet ikke var løgn, men blot ”alternative fakta".

Netop på dette tidspunkt begyndte ”1984” sin himmelfart på bestsellerlisten, hvor den onsdag nåede førstepladsen hos verdens største netboghandel, amazon.com.

Mikkel Bruun Zangenberg er lektor i dansk litteratur og kultur ved University of Kent, og han ser salget som et tegn på, at mange amerikanere er bekymrede ved udsigten til Donald Trumps præsidentskab.

- Der er stor forskel på for eksempel Jonathan Franzens og Paul Austers mildt desillusionerede romaner, og så Orwells beskrivelse af et jernhårdt, totalitært styre. Aner mange amerikanere, og frygter mange amerikanere mon ikke, at Trump-styret bringer nogle af de hidtil alvorligste trusler mod det amerikanske demokrati med sig? Franzen og Auster er ikke længere nok. Der må voldsommere boller på suppen, hvis man skal have noget at stå imod med.

Kellyanne Conway (tv) fik uforvarende interessen for "1984" til at eksplodere, da hun talte om "alternative fakta" på tv-stationen NBC. (AP Photo/Evan Vucci)



Forlaget Penguins pressechef Craig Burke siger til New York Times, at salget af bogen er steget med 9.500 procent, og at forlaget i denne uge har bestilt 75.000 nye eksemplarer af bogen fra trykkeriet. De overvejer dog allerede yderligere et genoptryk:

- Vi har set en stor stigning i salget (…) det begyndte i weekenden og eksploderede onsdag og torsdag, siger han.

Den kan være et sofistikeret redskab til at forstå den præcise karakter af Trumps dybt anti-demokratiske populisme.

Mikkel Bruun Zangenberg, Lektor ved University of Kent

Det var romanen ”1984”, der introducerede begrebet ”Big Brother” og den evigt lurende overvågningsenhed, der følger borgernes gøren og laden, og ifølge Mikkel Bruun Zangenberg gør det romanen mere aktuel end nogensinde før:

- Amerikanerne, og alle vi andre, er mere overvågede end nogensinde før. Ikke blot af NSA, men også af Google og co., så ”1984” har fremtiden for sig – desværre.

Samtidig ser han dog det øgede salg som “et ekstremt opløftende tegn”.

- Det giver grund til stor optimisme, at folk overhovedet kender til Orwell og griber fat i hans romaner midt i denne store krise for USA. For det betyder, at de implicit må have en stor tillid til litteraturen og en tillid til netop Orwells værk. Den kan være et sofistikeret redskab til at forstå den præcise karakter af Trumps dybt anti-demokratiske populisme.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.