Annonce
Litteratur

Ekspert: Umberto Eco blandede sig i alle store spørgsmål

Filosoffen Umberto Eco, der døde fredag, var en meget respekteret stemme, fortæller forfatter Thomas Harder.

Den italienske filosof, forsker og forfatter Umberto Eco var en meget respekteret stemme i den internationale debat. Det fortæller oversætter og forfatter Thomas Harder om Eco, der fredag døde i en alder af 84 år.

- Umberto Eco har udtalt sig om alle af sin tids store spørgsmål.

- Det har gjort ham til en af de meget store og meget respekterede stemmer i den internationale og italienske debat, siger Thomas Harder til Ritzau.

Eco startede sin karriere som akademiker. Som 24-årig var Umberto Eco lektor i middelalderæstetik og ansat som redaktionel leder af de kulturelle programmer på den statsejede tv-station Rai.

Kombinationen af hans store videnskabelige viden sammen med hans evne til at formidle til masserne, gjorde ham helt særlig. Det fortæller Thomas Harder, der også har oversat flere af Umberto Ecos værker til dansk.

- Umberto Eco var en fuldstændig enestående kombination af videnskabelighed på et tårnhøjt niveau og en fantastisk evne til at udtrykke alle de filosofiske, historiske og moralske emner, som han beskæftigede sig fagligt med, i en litterær form.

- Det gav det en kolossal udbredelse, som det aldrig havde fået, hvis han kun havde den mere universitære karriere, siger Thomas Harder.

Umberto Eco blandede sig blandt andet i debatter om menneskerettigheder, flygtninge og forholdet mellem religionerne. Her trak han ofte på sin historiske viden.

- En lang række af de store spørgsmål, som optager folk i vor tid, har han meget ofte beskæftiget sig ved at opstille historiske paralleller, siger Thomas Harder.

For omkring et års tiden sammenlignede han eksempelvis den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat med nazismen.

- Islamisk Stat eller Isil er en ny form for nazisme med dens udryddelsesmetoder og dens apokalyptiske ønsker om at overtage verden, sagde Umberto Eco til avisen Corriere della Sera.

I mange år skrev Umberto Eco blandt andet en fast ugentlig klumme i den italienske avis L'Espresso.

En af hans mest kendte romaner er "Rosens Navn" fra 1980, som blev solgt i millioner af eksemplarer.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Litteratur

Daniel Kehlmann kan det hele

Er livet for kort til tysk lærdhed og grundighed? Nej, den unge stjerneforfatter tager os let med til både Trediveårskrigen og ondskabens bjerghytte, så vi ikke har lyst at rejse hjem igen.
Annonce
På den anden side
Annonce
Annonce
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her