Succesforfatter skriver roman i ét eksemplar

For nogle år siden skrev han en roman, der udkom i 10.000 eksemplarer. Nu udgiver han et nyt værk – i ét eksemplar.

Artiklens øverste billede
Den tyske forfatter Wolf Wondratschek.

BERLIN

Den tyske forfatter Wolf Wondratschek har skrevet en ny roman, men den udkommer kun i ét eksemplar. Den gives til en liebhaver, og til gengæld får Wondratschek 40.000 euro (300.000 kr.).

Det er den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung, der beretter om den usædvanlige udgivelse, og meddelelsen har udløst en debat blandt kulturfolk i Tyskland. Nogle mener, der er tale om en provokation, der skal rette lyset mod de angiveligt elendige forhold, som bogbranchen byder forfattere.

Andre, f.eks. kulturforskeren Wolfgang Ullrich, mener, at det er en helt almindelig praksis blandt kunstnere, om end den hidtil ikke har været udbredt hos forfattere.

Ullrich siger i tysk radio, at f.eks. malere i århundreder har skabt værker i et enkelt eksemplar, som siden er forsvundet hos en samler, for måske senere at ende i et museum. Nogle samlere har endog forbudt, at værket blev afbildet i f.eks. et katalog, påpeger han.

Når mange føler sig provokeret i sagen om Wondratschek skyldes det forestillingen om, at »litteratur netop ikke er noget eksklusivt«, som »kun er tilgængeligt for en elite,« siger han. Det kommer f.eks. til udtryk i folkebibliotekerne, mener Ullrich.

Wondratschek har kun ytret sig over for Frankfurter Allgemeine om sagen. Ifølge Deutschlandradio udelukker liebhaveren, der har købt den nye roman, ikke, at han – eller hun - senere går med til at offentliggøre værket for en bredere kreds.

Forfatteren er 71 år og har i sit professionelle liv ofte lagt afstand til forlagsbranchen. Han blev engang smidt ud fra et forlagskontor, fordi han forlangte en kuffert med guld. Han synes at mene, at forlagsdirektører ofte er banditter.

Hans sidste lyriksamling udkom i et minioplag på 444 eksemplarer. Hans forrige roman, fra 2011, blev solgt i 10.000 eksemplarer.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.