Klaus Rifbjerg: "Der er 2.000 begavede mennesker i Danmark"

Klaus Rifbjerg var til det sidste ivrigt optaget af dansk kultur og debatten om den.

For godt et år siden gav han et interview med Politiken, hvori han kritiserede både den nuværende regering, Dansk Folkeparti, Jyllands-Posten og debatten om, hvorvidt Muhammed-tegningerne var et udtryk for frisind og ytringsfrihed eller ej.

”Det er jo svært at diskutere med tidens frisindsfundamentalister. Hvis man f.eks. siger til dem, at man ikke mener, at det var smart med de der Muhammed-tegninger, så ser de jo ytringsfriheden forsvinde ned i et kæmpemæssigt hul i jorden. Hysteriet går helt derud,” sagde Klaus Rifbjerg bl.a. og kaldte DF for ”stangreaktionær”.

Og til den nuværende SR-regering lød det - med en slet skjult kritik af den tidligere borgerlige regering:

”Den er meget anonym og buldrer ikke frem med markante profiler, der sætter dagsordener. Fogh-regeringerne var meget mere markante, nogle fidusmagere og Berlusconier – men markante. Modspillet til tidsånden er meget gråmeleret, meget umarkant.”

Gennem sit liv har Klaus Rifbjerg udtrykt sine holdninger, hvilket både har kunnet læses i hans mange essays - bl.a. Hovedbogen fra 2005 og Karakterbogen fra 1992 - samt i de utallige interviews, som han har givet gennem sit liv.

Og med tekstudgivelser enten i form af digte, essays, noveller eller romaner næsten årligt fra 1960’erne frem til årtusindeskiftet var det tydeligt, at han besad markante holdninger - og lige så markante ytringer.

I oktober sidste år gjorde han sig bemærket i et interview med DR’s Adam Holm ved at kalde størstedelen af Danmarks befolkning for dum:

”Dumheden stortrives i den vestlige bevidsthed for øjeblikket. Man kan være helt grov og sige, at der er 2.000 begavede mennesker i Danmark, og resten er dumme. Politisk dumme, menneskeligt dumme. Uformående. Nogle styrvolter.”

”Det er jo en hård dom at fælde,” sagde Adam Holm så efter et øjebliks tavshed.

”Det kan jeg jo heller ikke mene 100 pct., men jeg kan da få lov at sige det,” svarede Klaus Rifbjerg.

Han har tidligere talt om denne ”dumhed” og koblede den sammen med tabloidmedierne.

”Dagens frokostavis, en lille sygelig pirring af en ellers fastfrossen underbevidsthed, en lille dumhed her, en lille ondskabsfuldhed der og et stort, udbredt, nedfedtet kæleri for den latente stupiditet,” er han citeret for i Gyldendals Citatleksikon af Peter Legård Nielsen.

Klaus Rifbjerg har også forholdt sig til de mere eksistentielle spørgsmål som livet, parforhold og det at blive ældre.

”Ethvert langvarigt forhold er give-and-take. Der må være en vis modenhed, fordi tingene ikke kan være det samme fra det sekund, man forelsker sig, til man har været gift i 60 år. Der vokser en indbyrdes forståelse og solidaritet frem, som ikke kan knækkes,” sagde han til Billed-Bladet om sit livslange ægteskab med Inge Rifbjerg.

Da han i 2010 fyldte 80, og Politiken bad om et interview, sagde han over telefonen, at det skulle være ”muntert” og ”ikke sentimentalt”. En anelse sentimentalt blev det dog, hvilket må være svært at undgå, når man skal se tilbage på et helt liv.

”Det er stærkt overvurderet at blive gammel. Da jeg var 70, slog jeg ud med armene og sagde: Ork! Det klarer vi sagtens. For jeg troede, at jeg ville have det sådan resten af tiden. Men når man kommer til de 80, sker der altså ting og sager. Den hvirvel, der fører dig ned i det sorte hul.”

Klaus Rifbjergs kontroversielle og markante personlighed har været ved ham, siden han var barn, og kom bl.a. til udtryk i studentertalen, som han skulle holde for hele sit gymnasium dengang i 1950. Udpeget af de andre 3.g’ere, fordi han netop havde frækheden til at udfordre autoriteterne, fortalte han i interviewet med Politiken.

Talens indhold var dog for meget for hans mor, der havde valgt at fjerne de frækkeste dele af den og rykke rundt i nogle afsnit få timer forinden, så han ikke kunne nå at ændre det.

Hele hans ”komedieside”, som han kalder det, blev grundlagt i folkeskolen - for at blive accepteret og undgå at få bank.

”Jeg var fræk. Og det har jeg så været siden.”