Hefner byder indenfor i Playboy Mansion
Kvindefrigørelse, kulturkamp og kokain. Ny bog fortæller Playboys utrolige historie.
I marts 1965 åbner ti millioner mænd i alle aldre det nyeste nummer af deres foretrukne glittede magasin. På midteropslaget er bladets største attraktion: Den udfoldelige miniplakat med en stilfuldt fotograferet nøgen kvinde. Men noget er anderledes end det plejer: Denne måned er hun sort.
Den afroamerikanske skønhed er nyeste våben i Hugh Hefners kamp for at udbrede sin hjemmestrikkede Playboy-filosofi til et USA, der stadig lider under puritanisme, sexforskrækkelse og racehad.
En pause fra verden
Da han grundlagde sit magasin 12 år forinden – uden andre penge på lommen end et beskedent lån – skulle bladet være en pause fra verden, et pusterum fra politik og anden alvor. Men tiderne har forandret sig, og det samme har Hefner. Hans livsværk skal være part i kulturkampen. FOR borgerrettigheder, abort, fri cannabis og promiskuitet. IMOD censur og Vietnamkrigen.
Hvis der var tale om en fodboldkamp mellem McCarthyismens konformister og Hefners libertarianske fritænkere, ville Hefners hold unægtelig se stærkt ud: Pablo Picasso, Philip Roth, Vlidimir Nabokov, Frank Sinatra og Joe Dimaggio, for at nævne nogle stykker.
De fysiske rammer for kampen er også i orden: De svimlende indtægter fra bladet er blevet investeret i det navnkundige og dekadente Playboy Mansion med indendørs bowlingbane, pool, undervandsbar og sovesal til husvilde nøgenmodeller.
Men Hefners modstandere har ikke opgivet endnu – de vil ramme ham med narkotikalovgivningen.