Biblioteker bruges som social hjælp

Potentialet for at bruge biblioteker som hjælp til socialt marginaliserede borgere er stort, mener forsker.

Artiklens øverste billede
Medarbejderne på et bibliotekt med indbygget medborgercenter kan være en rigtig stor hjælp. Mistro til systemet får udsatte til at søge råd på biblioteket frem for kommunen.

Socialt udsatte boligområder kan have godt af et indbygget medborgercenter i det lokale bibliotek. For udover at fungere som et trygt sted, kan medarbejderne, hvis de er opmærksomme på det, være en ekstra hjælp til socialt marginaliserede borgere, der måske føler sig tabt i systemet.

Sådan lyder konklusionen i en afhandling fra RUC foretaget af Kristian Delica.

Han har fulgt folkebibliotekerne, siden det daværende Folkestyrelsen for Bibliotek og Medier i 2008 modtog en SATS-puljebevilling på 18 mio. kr. Pengene skulle gå til at etablere og videreudvikle medborgercentre i udsatte boligområder. Projektet er efter tre-fire år afsluttet de fleste steder, imens få kom senere i gang og derfor fortsat kører.

"Kommunen når ud til flere"

I udsatte boligområder over hele landet blev almindelige folkebiblioteker omdannet til et samlet bibliotek og medborgercenter.

"Så vidt muligt hjælper vi. Vi foretager opringninger til sagsbehandlere og lægehus eller henviser til andre. Samlet set har det klart været en fordel, at borgerne har kunnet komme ind ad døren og få hjælp, da der er stor mistro til systemet."

Gitte Larsen, Projektleder, Dalum Medborgercenter

16 projekter spredt over hele landet fik støtte, og det har været en succesfuld proces, forklarer Kristian Delica.

"Bibliotekerne er placeret der, hvor folk bor, og det fungerer som tilbud i lokalområdet, fordi det er en del af bygningsmassen. Udover erfaringen med at indrette et medborgercenter, lærte vi, at det vil give den samme gode effekt at lave advokatbistand, rygestop, hjælp til cv-skrivning, foreningsguider, uvildig rådgivning og vejledning, osv.," siger han.

"Dette giver også god mening set fra en kommunal vinkling. I Vollsmose kan der være langt ind til kommunen i Odense, så for kommunens egen skyld kan man nå ud til flere ved at rykke centrene til belastede områder."

Projekter til nye forældre

Der er stor forskel på, hvordan budskabet om bibliotekernes eksistens kom ud i områderne.

Nogle steder valgte man at være opsøgende på gaderne for bedre at finde ud af, hvilken hjælp borgerne havde brug for.

Man samarbejdede med viceværter og folkeskoler og lavede startsprojekter med en bogpakke typisk målrettet sprogstimulering af spædbørn. De blev afleveret ved døren hos forældrene.

Medarbejdere ses som levende bøger

Andre biblioteker brugte whiteboards, hvorpå borgerne selv kunne give udtryk for ting, de manglede hjælp til. Beboernes behov skulle synliggøres i bibliotekets tilbud, men der var altså forskellige måder at gøre det på.

"Biblioteker har et stort potentiale til at nå ud til borgerne, men biblioteket skal tænkes på en ny måde. En kulturel oplysning skal tænkes bredt, og medarbejdere kan i princippet tænkes ind som levende bøger.

De besidder en viden om lokalområdet og om, hvordan man kan give rådgivning til emner, der ikke er oplagt viden for alle."

Mistro til systemet

Det har Gitte Larsen, projektleder på Dalum Medborgercenter, også oplevet.

"Så vidt muligt hjælper vi med alle spørgsmål. Vi foretager opringninger til sagsbehandlere og lægehus eller henviser til andre. Samlet set har det klart været en fordel, at borgerne har kunnet komme ind ad døren og få hjælp, da der er stor mistro til systemet."

Krisitan Delica understreger, at bibliotekerne altid har skulle hjælpe borgerne med spørgsmål om stort og småt og også sociale spørgsmål, der rækker ud over den brede, kulturelle oplysning.

"Men det nye er, at medborgercenterprojekterne nu har vist sig også at have et socialt bibliotekskoncept. Det skal ikke alene cementere bibliotekets rolle for lokalsamfundet men også udbygge rollen som kulturel oplysningsinstitution."

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.