Fortsæt til indhold
Litteratur

Hvem skal have Jyllands-Postens litteraturpriser?

De graver sig ned i historien. I tiden. I sig selv og andre mennesker. De åbner for vigtige diskussioner og sætter ord på vores forhold til naturen, religionen og kærligheden. Mød de 10 forfattere, der er nomineret til Jyllands-Postens to litteraturpriser.

Skønlitteratur

Foto: Gregers Tycho

Forfatter: Helle Helle
Titel:
”Hey Hafni”
Forlag:
Gutkind

»Helle Helle er tilbage i storform,« skrev Jyllands-Postens Erik Svendsen, da han i foråret anmeldte den prisvindende forfatters seneste roman. Mange af Helle Helles faste fans vil sikkert stille sig en smule skeptisk over for den udmelding og undrende spørge tilbage, om deres litterære favorit nogensinde har forladt storformen, siden hun fik sit folkelige gennembrud med sin anmelderroste ”Rødby-Puttgarden”.

Til gengæld skal der nok sidde et par gymnasieelever ude i landet, som har svært ved at forstå, at nogen overhovedet kan tale om storform og Helle Helle i samme sætning. Som den nyslåede student, der engang på live-tv blev spurgt ind til det uddrag fra en af forfatterens romaner, han netop var blevet eksamineret i til sin afsluttende danskeksamen:

»Jeg fattede ikke en brik af, hvad hun forsøgte at fortælle,« meddelte han lakonisk journalisten.

Men uanset hvor man befinder sig på skalaen, så er Helle Helle én af landets bedst sælgende og samtidig mest anerkendte forfattere – en sjælden kombination i den litterære verden.

Hun er berømt og beundret for sit stramme, næsten skrabede sprog, der kun serverer toppen af isbjerget for læseren. Resten ligger mellem linjerne. Det gælder også for ”Hey Hafni”, der alligevel præsterer sit helt eget udtryk.

I den nye roman har Helle Helle sendt sin midaldrende Hafni fra forgængeren ”Hafni fortæller” til Brighton i et forsøg på at genfinde lykken. Hafnis fortællinger bliver ikke mindre forrygende af dette effektive skift i geografi, for også med sproglige lån fra det engelske sprog er Hafni helt uimodståelig i al sin nøgterne charme.

Foto: Sara Galbiati

Forfatter: Theis Ørntoft
Titel:
”Habitat”
Forlag:
Gyldendal

Hvis man hører til dem, der er skeptiske i forhold til, hvad Forfatterskolen gør ved nye skrivetalenter, skal man bare tænke på Theis Ørntoft.

Den 41-årige forfatter regnes af mange som en af de mest markante og originale stemmer i nyere dansk litteratur.

Han slog for alvor igennem med digtsamlingen ”Digte 2014”, der med sin dystopiske stemning og skarpe samtidskritik placerede Ørntoft som en af tidens mest tankevækkende forfattere. Her skrev han om klimaforandringer, politisk apati og menneskelig afmagt.

I 2018 debuterede han som romanforfatter med ”Solar”, en mørk fortælling om en mand på flugt – fra sig selv, fra samfundet og fra en verden i forfald. Bogen skabte både debat og begejstring, og som sådan understregede den Ørntofts evne til at gå egne veje og skabe litteratur, der rykker i læserne.

Fem år senere var forfatteren klar med sin næste store fortælling, der bar titlen ”Jordisk”, og de 599 sider indbragte ham blandt meget andet den fornemme P.O. Enquists Pris.

Den mildt sagt problematiske tilblivelse af de knap 600 sider beskrives i forfatterens tredje og seneste roman, den vellykkede ”Habitat”.

Her følger vi forfatteren i fem hårde år op til udgivelsen af netop ”Jordisk”, og til han første gang bliver far. Det er en autofiktiv fortælling om en forfatters liv og virke – og på samme tid en hudløs beskrivelse af en mand i dyb krise.

Theis Ørntoft adresserer det moderne menneske i en verden, som i stigende grad virker absurd og fremmedgørende og fremviser forbindelsen mellem den skrøbelige psyke og de vilkår, vi alle lever under.

Foto: Gyldendal

Forfatter: Eva Tind
Titel:
”Min Kim”
Forlag:
Gyldendal

Eva Tind stormede ind på den litterære scene for 16 år siden på en bølge af gode anmeldelser, og begejstringen har fulgt den arkitektuddannede forfatter lige siden.

I 2023 blev hun første gang nomineret til Jyllands-Postens skønlitterære pris for romanen ”Citronbjerget”, og denne gang er det hendes medrivende bog ”Min Kim”, der har sikret hende en plads blandt årets fem bedste skønlitterære titler.

Romanen er ikke klassisk fiktionsfortælling, men i lige så høj grad essay, aktivisme og oplysningsprojekt samt en dybt personlig fortælling om det livsvilkår, det er at være adopteret – eller som Eva Tind selv skriver et sted i bogen: »at have været udsat for adoption«.

Den anmelderroste forfatter undersøger, hvad det betyder for et barn at blive adskilt fra sin biologiske familie og sat ind i en ny. I 1975 blev hun selv sat ind i et fly i Sydkorea som Nam Sook – og blev genfødt i Danmark som Eva.

Bogen er ikke en anklage mod de velmenende og kærlige danske forældre, men en afmontering af de myter, der knytter sig til transnational adoption – f.eks. at man adopterer »for børnenes skyld«.

Gennem breve, samtaler, rejser og refleksioner spejler Eva Tind to adopterede pigers opvækst i Danmark.

De to kvinders virkeligheder fletter sig sammen i en historie, der også bliver en sårbar samtale om, hvad det vil sige at vokse op uden det anker, slægten normalt er – i en virkelighed, hvor fremmedheden er et vilkår, ikke mindst i det blik, der møder én.

Foto: Frida Gregersen

Forfatter: Bjørn Rasmussen
Titel:
”Bjørn og Stefan for evigt”
Forlag:
Gyldendal

Man kan skrive blændende i årevis, uden at ret mange lægger mærke til det.

Hvis man stopper en flok tilfældige danskere på gaden en tilfældig mandag i august og spørger dem om, hvem Bjørn Rasmussen er, vil de fleste af dem med stor sandsynlighed trække uvidende på skuldrene.

Så forholder det sig anderledes med landets litteraturanmeldere.

Ringer man rundt til de skrivende smagsdommere på de hjemlige kulturredaktioner og spørger, hvem manden bag udgivelser som ”Fiskesonetterne” og ”HUDEN ER DET ELASTISKE HYLSTER DER OMGIVER HELE LEGEMET” er, vil alle vide besked. Og mange af dem vil have trang til at smide en række superlativer ind i sætningerne, hvis de blev bedt om at sætte ord på den 41-årige forfatters litterære kvaliteter.

Anmeldere har kaldt Bjørn Rasmussens tekster for »stilistisk overlegne« og beskrevet ham som »originalitet i menneskeskikkelse«.

Forfatterens seneste roman, ”Brian og Stefan for evigt”, er en øm, følsom og til tider voldsom beskrivelse af spirende ungdom fyldt op med kærlighed, hjertesorg, venskab, sex og leg mellem to homoseksuelle unge mænd.

Bjørn Rasmussen er en sproglig mester og fornyer, og han formår på samme tid at chokere og røre dybt med denne vilde og uregerlige bog, der på humoristisk vis sprænger genrekonventioner og både udfordrer og beriger sin læser.

Foto: Gregers Tycho

Forfatter: Anne Lise Marstrand-Jørgensen
Titel:
”Ræveår”
Forlag:
Gyldendal

Det er en udfordring for alle forfattere af historiske romaner at ramme en sprogtone, der efterlader læseren med en fornemmelse af at befinde sig i romanens tid, uden at teksten mister sin tidløse smidighed og læsbarhed.

Den øvelse lykkes Anne Lise Marstrand-Jørgensen i suveræn stil med i ”Ræveår”.

Den anmelderroste roman udspiller sig i slutningen af 1700-tallet på Læsø og skildrer en flok kvinders kamp for at skabe en tålelig tilværelse for dem selv, deres børn og ikke mindst deres ægtemænd, når disse ikke er på havet som fiskere eller sømænd.

Det er et hårdt liv at forsøge at klemme ”dagligt brød” ud af den sandede og ufrugtbare hedejord på den flade ø i Kattegat, og Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortæller med stor sanselighed om tilværelsen på en knivsæg. Hvor der ikke skal gå meget galt, før det hele ramler. Men hvor der også findes både store og små glæder, venskab og sammenhold.

”Ræveår” er imponerende velresearchet og spækket med detaljer, der bidrager til følelsen af at være til stede på Læsø i 1780.

Danmark er en søfartsnation, og vores historie er fuld af fortællinger om de mænd, der drog ud, mens der kun er få om de kvinder, som blev tilbage. ”Ræveår” er en smuk, velkomponeret og velskrevet roman om dem – og en stærk fortælling om et dramatisk og stilfærdigt liv, hvor man kun kan overleve ved at holde sammen.

Faglitteratur

Foto: DMJX

Forfatter: Lea Korsgaard
Titel:
”Inden året er omme – hvad 64 sommerfugle lærte mig om naturens største gåde”
Forlag:
Zetland Bøger

Anmelderne på landets medier var enige om at være begejstrede for Lea Korsgaards ”Inden året er omme”, der fik ord som »mageløs«, »voldsomt livsbekræftende« og »velskrevet og tankevækkende« med på vejen, da den udkom i foråret.

Jyllands-Posten var en del af jubelkoret, og avisens anmelder åbnede sin anmeldelse med disse tre sætninger:

»Det sker meget sjældent, at jeg læser en bog, som jeg har lyst til at vende om og læse forfra. Med det samme. Sådan har jeg det med denne bog.«

Plottet i ”Inden året er omme” er enkelt: Lea Korsgaard vil se alle 64 danske sommerfuglearter på et år. Hun ved ikke hvorfor, men noget kalder på hende, og så går hun i gang.

Zetlands velskrivende chefredaktør er suveræn reportagejournalist, når hun vandrer rundt med sit kamera på klitheder, over enge og overdrev, når hun maser sig gennem krat, står i vand til livet, kører hjemmefra i et »messingfarvet morgenlys«, og når hun lægger sig forsigtigt i græsset ved siden af en sommerfugl og mærker sit åndedræt gå i stå ved synet.

Men ”Inden året er omme” er meget mere end en reportagebog.

Teksten veksler mellem beskrivelser af jagten på sommerfuglene og afsnit om filosofi, religion og en hel del andet.

Det er en tragisk bog om, at sommerfuglene og meget andet forsvinder lige nu. Men det er samtidig livgivende læsning, fordi det faktisk lykkes forfatteren at få os til at mærke den verden, vi lever i. Og som vi er ved at miste.

Foto: Tilde Døssing Tornbjerg

Forfatter: Kristian Leth
Titel:
”Verdens vigtigste bog - Kristendommen, Bibelen og vores verden”
Forlag:
Lindhardt & Ringhof

Jyllands-Postens Marie Høgh var ikke i tvivl, da hun skulle opsummere sin læseoplevelse af Kristian Leths ”Verdens vigtigste bog” i sin seksstjernede anmeldelse. Hun mente, at forfatteren havde begået én af de vigtigste bøger, der længe var skrevet om kristendommen som Vestens åndelige rygrad.

I mere end to årtier har Kristian Leth i bøger, foredrag, podcasts og tv-programmer delt ud af sin viden og tanker om bl.a. religion. Som 12-årig læste han Det Nye Testamente, og siden har han haft en dyb fascination for emnet.

Er han så selv en fast kirkegænger, der tror på Gud? Det er irrelevant, mener han.

Kristian Leth tror på, at der er en mening med tingene, men han taler helst om det, han ved, og hvad der virker i hans liv. Han er optaget af at betragte og forklare verden i dybden.

Og som Marie Høgh skrev videre i sin anmeldelse, så tjener det nogle gange kristendommen til gode, når ikke-teologer skriver bøger, mange præster misunder dem at have skrevet:

»Paradoksalt nok er nogle af litteraturens fineste, vægtigste ord om kristendommen netop ikke skrevet af præster eller teologer. Forfatterne, kunstnerne kan slippe afsted med at sige noget så klart og fint og enkelt og sandt – måske netop fordi de ikke er fedtet ind i hele kirkemenageriet,« bemærkede Høgh og fortsatte sin lovprisning af bogens 250 sider:

»Forfatterne derimod er frie ånder. Og hver enkelt sætning i forfatter, musiker og radiovært Kristian Leths nye bog er gennemtrukket af den frie ånd.«

Foto: Peter Nørby

Forfatter: Gunver Lystbæk Vestergård
Titel:
”Vores levende univers – videnskabens søgen efter rumvæsner og alt livs oprindelse”
Forlag:
People’s

Det er ikke så forfærdelig længe siden, at de fleste fornuftige folk rystede opgivende på hovedet, hvis nogen begyndte at tale om liv i rummet. Sådan havde Gunver Lystbæk Vestergård det også.

Den velskrivende videnskabsjournalist fra Weekendavisen har altid haft nakken bøjet bagover, når mørket sænkede sig, og stjernerne dukkede frem på nattehimlen, men i mange år abonnerede hun ikke på kulørte tanker om UFO’er og grønne mænd fra Mars.

Af samme grund var det noget af et chok, da hun for nogle år siden hørte seriøse videnskabsfolk tale om universet og undervejs smide sætningen »NÅR vi finder liv i rummet« ind.

I sin seneste bog, ”Vores levende univers”, beskriver forfatteren den voksende erkendelse af, at universet muligvis er fuldt af liv.

”Vores levende univers” handler om den gryende biologiske revolution, der er undervejs i rummet i disse år. Det er en bog, der understreger, at vi måske allerede har observeret tegn på liv. Ikke i klare billeder eller radiosignaler, men som uforklarlige fund på fjerne steder som Mars og Venus, der giver forskerne gåsehud.

Det er kort sagt »en livgivende bog« og »tilmed i international klasse«, som Weekendavisens anmelder i sin tid noterede sig.

Undervejs rejser vi med Gunver Lystbæk Vestergård til internationale konferencer, hvor rumforskere fremlægger deres seneste fascinerende hypoteser og opdagelser.

Foto: Simon Klein-Knudsen

Forfatter: Poul Duedahl
Titel:
”Minutmillionærer – gullaschbaroner, børshajer og champagnepiger”
Forlag:
Gads Forlag

Mens den europæiske ungdom mistede livet i Første Verdenskrigs mudrede skyttegrave, blev hensynsløse danske krigsspekulanter styrtende rige på at sælge fordærvet mad til tyskerne – som regel det allerdårligste kød, ofte fra kadavere, som de kogte til en masse, de kaldte gullasch og hældte på dåse.

Det smagte ikke godt, men der var penge i skidtet.

Mange penge!

Poul Duedahl kalder dem for »minutmillionærerne« af den simple årsag, at de på nul komma fem tjente penge i et hidtil uset omfang. De sparede ikke op, men væltede pengene ud på champagne og smarte sportsbiler, mens de klippede flere centimeter af kjolelængden og kønsmoralen.

Lige ved siden af den rigdom, som gullaschmillionærerne væltede sig rundt i, eksploderede fattigdommen. I København og andre byer åd de rigeste sig gennem bjerge af mad på byens hoteller – klos op ad de suppekøkkener, som blev flere og flere for at give de sultne et minimum at spise.

Indirekte leverer forfatteren også en advarsel, idet han gentagne gange gør opmærksom på, at et samfund, hvor uligheden går amok, altid bliver mødt af en modreaktion på et tidspunkt.

Foto: Simone Lilmoes

Forfatter: Bo Lidegaard, Mira Maria Jo Kleist og Jens Heinrich
Titel:
”Grønland – en rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund”
Forlag:
Lindhardt & Ringhof

Historikerne og diplomaterne Bo Lidegaard, Jens Heinrich og Mira Jo Kleist har sat sig for at fortælle Grønlands historie fra de tidligste tider til et moderne samfund i en form, så Grønlands perspektiv kommer med, og som de alle tre – en dansker og to grønlændere – kan stå inde for.

»Ikke som endegyldig sandhed, men som en version af historien, som vi hver især genkender,« som det pointeres i indledningen.

De tre forfattere følger sporet fra de første menneskers indvandring og frem til i dag med grønlænderne som hovedpersoner i deres egen historie. Det er en bog for alle, der interesserer sig for landets og folkets historie fortalt af tre forfattere, der på tværs af tre generationer tager livtag med svære spørgsmål og udfordrer klichéer og stereotyper.

De 280 sider fungerer på overbevisende vis som en samlende historie om forholdet mellem Danmark og Grønland, og den vil være til stor hjælp for alle, der kaster sig ind i et af tidens nok mest hotte emner ved middagsbordet: Trumps pres for at få Grønland og grønlændernes ønske om selvstændighed.

Landets anmelderkorps har begejstret givet bogen skulderklap som »skelsættende«, »skarp formidling« og »kyndigt overblik«.