Fortsæt til indhold
Litteratur

For fem år siden kørte Laura Ringo langt for at snige sig på toilettet, nu taler hun om afføring næsten hver dag

Hvis du får muligheden for at sende din afføring med posten, så grib den, lyder opfordringen fra Laura Ringo. Den bogaktuelle forfatter holder selv et vågent øje med efterladenskaberne i toilettet. Ikke mindst sin kærestes. Og det er der en god grund til. For lort redder liv, som hun siger.

Gregers TychoFotograf

Laura Ringo var nyforelsket, men mærkede samtidig, at noget pressede sig på. Helt fysisk.

Det ville ud.

Det måtte ud.

Men det kunne under ingen omstændigheder ske med kæresten på den anden side af døren.

Derfor forlod hun lejligheden på Nørrebro i København og cyklede til Frederiksberg Centeret få kilometer væk.

»Så sad jeg der og sked på toilettet i Frederiksberg Centret og tænkte: Nu er det nok. Der er jo forhåbentlig ingen i verdenshistorien, der har dumpet nogen, fordi de var et skidende menneske.«

Fem år senere taler de om afføring næsten hver dag. Mest hans.