Fortsæt til indhold
Litteratur

Hvem skal have Jyllands-Postens litteraturpriser?

De graver sig ned i historien. I tiden. I sig selv og andre mennesker. De kigger fortiden i øjnene og åbner op for vigtige diskussioner. De sætter ord på vores forhold til naturen, kærligheden og den danske drukkultur. Mød de 10 forfattere, der er nomineret til Jyllands-Postens to litteraturpriser 2024.

Skønlitteratur

Foto: Joachim Ladefoged

Forfatter: Naja Marie Aidt
Titel:
”Øvelser i mørke”
Forlag:
Gyldendal

Naja Marie Aidt tør som få andre at gå ind i mørket. Helt derind, hvor det gør allermest ondt, og hvor der ikke længere findes nogen nemme svar. Hun gjorde det med værket ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage” fra 2017, i folkemunde bedre kendt som ”Carls bog”. Her skrev Aidt om sin 25-årige søns alt for tidlige død, og siden da har der været larmende stille fra hendes skrivebord. Men nu er hun gået ind i mørket igen.

Med ”Øvelser i mørke” skriver Aidt om, hvordan sorg kan sønderrive et menneske, og hvordan man kan forsøge at samle de spredte stumper op bagefter. En unavngiven PTSD-ramt kvinde er forkrøblet af et traume, og omkring hende står flere veninder og forsøger at gribe hende, uden at vide hvilken side hun falder til næste gang. Ingen kender traumet, ligesom ingen kender kvindens navn, og hun kunne derfor være os alle sammen. Som i enhver sorgproces går man det første lange stykke tid i mørke, og Aidt er en fremragende rejsefører.

En anmelder skrev rammende om bogen, at ”Øvelser i mørke” markerer en ny begyndelse på Aidts efterhånden lange forfatterskab. Gennem tre årtier har hun skrevet alt fra børnebøger, digte, noveller og romaner til sange, men altid med en interesse for, hvordan mennesker lever med hinanden. Nu skriver Aidt ud af en insisterende nødvendighed, der stammer fra den dybe menneskelige erfaring; at miste en del af sig selv. Hvad enten denne mistede del er et barn eller ens uskyld.

Selvom ”Øvelser i mørke” tager særligt fat i overgreb på kvinder, kender sorgens skrig ikke til køn og kalder på at blive læst af alle.

Foto: Joachim Ladefoged

Forfatter: Rasmus Theisen
Titel:
”Molbohistorier”
Forlag:
Antipyrine

Måske er det første gang, du hører hans navn. Med sin kun anden roman er Rasmus Theisen et nyere navn på boghandlernes hylder, og han har heller ikke ry for at sole sig i mediernes rampelys. Fra basen på Mols på Djursland skriver han om de mennesker, der ligesom ham selv lever langt fra storbyens larm, og hvis hverdag er tæt sammenfiltret med naturen omkring dem.

Først tog Theisen sin læser med til Grønland, da han romandebuterede med sin ”Andre hunde” i 2021. Her viste han blandt andet, hvordan kolonihistorien stadig trækker friske spor ind i grønlændernes dagligdag.

Med sin anden roman, ”Molbohistorier”, vender han sig mod hjemmebanen Mols og gør op med karikaturerne fra de klassiske molbohistorier. I stedet lader han rigtige mennesker komme til syne, nærmere bestemt det unge par Viktor og Monika, der bor på et nedlagt landbrug med datteren Alex. Mols er kendt for sine idylliske sommerlandskaber, men Theisen lader glansbilledet krakelere og oversvømmer landsdelen med vand i et apokalyptisk, klimakatastrofisk skybrud.

Investorer ser hurtigt forretningsmuligheder i de store vandmængder og opretter østersfarmen, der bliver rammen for Theisens fortælling. Mellem folketro, myter og realisme padler Viktor, Monika og alle de andre personer rundt i det stigende vand med deres uforløste forventninger for at finde fast grund under fødderne.

”Molbohistorier” er en mættet roman om de helt nære relationer og den store politiske dagsorden med klimakrisens konsekvenser – skrevet med enormt overskud. Rasmus Theisen er bestemt et navn, der er værd at huske.

Foto: PR

Forfatter: Asta Olivia Nordenhof
Titel:
”Djævlebogen”
Forlag:
Gads Forlag

Måske skyldes det for meget tid under corona, men det kan virke, som om der er gået inflation i at skrive syvbindsværker – såkaldte septologier. Forfatter Solvej Balle er nået til bog nummer seks i serien ”Omfanget af rumfang”, der indtil videre har givet hende Nordisk Råds litteraturpris, og i Norge skriver nobelprismodtageren Jon Fosse på sjette bog i serien med det, ja, kreative navn ”Septologien”.

Nu har Asta Olivia Nordenhof også kastet sig ud i evighedsprojektet. Syv bind skal det blive til om den tragiske ulykke på Scandinavian Star, der kostede 159 mennesker livet i 1990. ”Djævlebogen” er seriens bind nummer to.

På trods af mange fantasifulde teorier er gerningsmanden fra Scandinavian Star aldrig blevet fundet. En af pilene peger i retning af den kunstigt høje forsikring på skibet, der blev tegnet blot en uge inden forliset, og Nordenhof griber fat i halmstrået. Gennem fire historier stiller hun det underliggende spørgsmål, der er meget større end Scandinavian Star: Hvor langt er mennesker egentlig villig til at gå for penge?

Først har fortælleren Olivia fået løn for sex i Milano, og i en anden historie giver hun sin krop til selveste Djævlen. Hvis alt kan købes og sælges, handler det kun om at finde den køber, der vil betale den højeste pris. Til sidt ender Olivia dog som kapitalismens værste mareridt; som patient på en psykiatrisk afdeling, hvor hun ikke længere kan tilbyde noget af værdi.

Nordenhof beskriver i sit forord til bogen, hvordan hun oprindeligt ville have fulgt personen T fra den første bog, men i stedet blev mere optaget af forretningsmanden som symbol på djævlen. Med hele fem bind tilbage i serien er det derfor ikke til at forudse, hvor Nordenhof ender, så stig endelig ombord allerede nu.

Foto: Anders Holst Pedersen

Forfatter: Theis Ørntoft
Titel:
”Jordisk”
Forlag:
Gyldendal

Allerede ved sin debut i 2009 blev Theis Ørntoft udråbt som en markant stemme for sin generation. Hans direkte, uhøjtidelige sprog tog digtsamlingen ”Yeahsuiten” ned fra den finkulturelle hylde, og hans beskrivelser af en usikker verden ramte en genkendelig nerve blandt særligt de unge læsere.

Siden dengang har Ørntoft bevæget sig fra digtformen til at skrive romaner, men har holdt fast i sit anmassende sprog og sin aktualitet. Blandt andet har klimakrisen fået en central rolle, hvilket man næsten kan høre i romantitlerne ”Solar” fra 2018 og den nu nominerede bog ”Jordisk” fra 2023.

Fælles for bøgerne er, at mennesker har glemt forbindelsen til naturen / hvor de kommer fra. Glemt, at bøffen i Netto engang befandt sig uden for kølemontren, og at marmorbordpladen til det nye køkken har været tusindvis af år undervejs. Glemt, at der er en sammenhæng mellem affaldssortering og nyhederne om, at Grækenland hver juli brænder igen igen. Faktisk går Ørntoft så langt, at han peger på vores afkobling fra naturen som roden til mange af vores centrale udfordringer, og med ”Jordisk” optrevler han hvorfor.

Tre generationer fra Silkeborg til Michigan lever alle i Vesten med naturen som ressource snarere end som livgivende urkraft. Fra oliebranchens opsving i 1967 til rigtige månerejser i 2034 følger vi familiens medlemmer, mens det bliver sværere og sværere at bevare benene på jorden.

Det er imponerende, hvordan Theis Ørntoft 15 år efter sin debut stadig skriver på vegne af sin generation, der leder efter mening i en usikker verden. Men det er endnu mere imponerende, at han stadig skriver, så man får lyst til at læse med.

Foto: Joachim Ladefoged

Forfatter: Lone Hørslev
Titel:
”Svømmende, rygende, grædende”
Forlag:
Politikens Forlag

»Skam bygger på en følelse af at være forkert, og drikkende kvinder bliver hurtigt dømt ude af fællesskabet. For hvad er det dog, hun laver?« sagde forfatteren Anna von Sperling sidste år i et interview med Jyllands-Posten. Siden er hanen for alvor blevet åbnet, og nu pibler det frem med drikkende kvinder i litteraturen.

Lone Hørslevs underholdende roman ”Svømmende, rygende, grædende” er et tiltrængt skud på stammen. Alkoholen flyder i linde strømme gennem de 288 morsomt tragiske sider i Hørslevs roman, som Jyllands-Postens anmelder begejstret gav fem stjerner, da den udkom i foråret.

I bogen kigger den 47-årige Anna dybt i flasken efter næste passage i sin ufærdige bestseller, efter modet til at komme igennem vennernes langtrukne bryllupsreception og efter svar på den ensomhed, der konstant sniger sig ind på hende. Skammen og fornægtelsen af realiteterne går hånd i hånd for Anna, mens hun med humor afvæbner det kritiske blik fra manden Gorm, som hun ikke kan huske at have taget med hjem fra brylluppet.

I Danmark har vi brugt årtier på at bygge sociale fællesskaber op omkring fyldte glas, men når flasken er tom, og festen er slut, står Anna som så mange andre kvinder tilbage i ensomhed og selvbebrejdelse. Det er forfriskende at følge Hørslev, når hun bryder tabu efter tabu ned om den drikkende kvinde, der gennem historien har været ilde set.

Og bare rolig, Hørslevs ligefremme sprog får det tunge emne til at glide ned som et perlende koldt glas Chardonnay. Nydes bedst på en varm sensommeraften med ren samvittighed.

Faglitteratur

Foto: Stine Heilmann

Forfatter: Martin Krasnik
Titel:
”En smal bro over afgrunden”
Forlag:
Gyldendal

Terrorangrebet i Israel den 7. oktober 2023 afslørede for mange herhjemme, hvor dyb og kompliceret konflikten i det mellemøstlige område fortsat er. Hvis du var en af dem, der hurtigt gik på jagt efter mere viden om krisen, er du sikkert allerede stødt på Martin Krasniks bog: ”En smal bro over afgrunden”. Bogen, der udkom kun tre måneder efter angrebet, er nemlig et godt sted at starte.

Ud over at være en fremragende fortæller bringer Krasnik sig selv i spil som dansk jøde, der har brugt flere barndomsår i Jerusalem og senere har studeret og arbejdet som korrespondent i byen. Hans blanding af personlige erfaringer og faglig, journalistisk viden giver ham et afsæt til at udfolde særligt den ene side af sagen, jødernes, i detaljer, mens han stadig insisterer på at have respekt for alle involverede parter og forsøger at sætte sig i deres sted.

I månederne efter terrorangrebet bidrog han til samfundsdebatten gennem flere artikler i Weekendavisen, som han til daglig er chefredaktør for. Men der er ingen grund til at snyde sig selv for hans samlede betragtninger i essayet: ”En smal bro over afgrunden”.

Der kunne skrives tusindvis af sider om konfliktens 1.000 års lange historie, hvilket mange også har forsøgt, men i stedet går Krasnik skridtet videre på de godt 200 sider og ser fremad. Med en forsigtig håbefuldhed kommer han med sit bud på, hvad der kan skabe en bedre fremtid der, hvor det lige nu ser sortest ud. For som titlen antyder, er broen mellem de to parter smal.

Men hvis den findes, er der grund til håb.

Foto: Miriam Dalsgaard

Forfatter: Sine Plambech
Titel:
”Global sex”
Forlag:
Hans Reitzels Forlag/Gyldendal

Sine Plambech har rejst verden rundt for at møde mennesker, som de fleste andre undgår. Som antropolog har hun nemlig brugt det meste af sit arbejdsliv på at tale med sexarbejdere i hele verden for på den ene side at forstå de kvinder, der sælger en så tabubelagt ydelse og for at undersøge betydningen af, hvor i verden vi er født.

I bogen ”Global sex” hører vi blandt andet om Becky fra Nigeria, der drømmer om at komme til Europa, selvom hun ved, at hun bliver nødt til at sælge sin krop. Vi hører om Lom fra Dubai og Sommai fra Thy, der har haft forskellige grunde til at ende i det samme job.

Plambech trækker på al sin viden, når hun beskriver, hvordan kapitalismen og global ulighed for nogle gør sexarbejde til den mest rationelle løsning.

Men Plambechs største genialitet er, at hun giver de mange ansigtsløse kvinder i statistikkerne et ansigt og et navn og dermed værdighed. Som sexarbejderen Vivian fra Sicilien sagde til Plambechs bogreception:

»Having someone listening to your story, means that you are a human being.« (Når nogen lytter til din historie, betyder det, at du er et menneske).

Det er tydeligt, at Plambech har set lidt af hvert gennem sit arbejde som forsker i migration, sexarbejde og trafficking. Men frem for at blive følelseskold og distanceret har hun udviklet tætte venskaber med mange af kvinderne og beskriver dem med en kærlig og nænsom hånd midt i en grum virkelighed.

Foto: Thomas Borberg

Forfatter: Emma Holten
Titel:
”Underskud”
Forlag:
Politikens Forlag

Den grå forside med de bølgende bogstaver har været svær at komme udenom siden udgivelsen i maj. Her sparkede den selverklærede feminist Emma Holten døren ind til økonomernes ellers lukkede mødelokaler, og det noget så eftertrykkeligt.

Budskabet var klart: Ubetalt omsorgsarbejde er en overset milliardforretning, der holder hånden under selve vores samfund. Når kvinder stadig varetager det meste omsorgsarbejde, og når økonomer bliver ved med at overse deres værdi, kan vi aldrig overkomme uligheden mellem kønnene.

Det er givetvis svært at udregne det årlige bnp, hvor man inkluderer de timer, forældre bruger på at opdrage deres børn, og den tid, pårørende bruger på at besøge deres forældre på plejehjemmet. Men det er for dårlig en grund at lade være, bare fordi noget er svært.

Holtens udlægning af feministisk økonomi har fået en sjælden samtale i gang mellem økonomiske teoretikere og særligt unge kvinder om, hvad der egentlig har værdi i samfundet, og hvordan vi anerkender forskellige typer af arbejde. Dermed går Holten videre fra sine vante debatemner om sexisme, feminisme og digitale krænkelser, som hun det seneste årti har bidraget til gennem foredrag i ind- og udland og virksomheden Digitalt Ansvar. Nu skal kampen om ligestilling bredes ud til flere lag i samfundet, og selve systemet bliver afkrævet svar.

Det er et ganske ambitiøst projekt, når Holten forsøger at gøre op med 200 års værdiideologi og økonomisk teori. Men hun gør det medrivende, som var det en roman, og den foreløbige debat viser, at der er meget mere at tale om.

Foto: Joachim Ladefoged

Forfatter: Jens Smærup Sørensen m.fl.
Titel:
”Toppen af Danmark”
Forlag:
Gutkind

Nordjylland er storproducent af bestsellerforfattere. Mellem årene 2001 og 2011 blev De Gyldne Laurbær tildelt en forfatter med tilknytning til Nordjylland syv ud af 11 gange.

Hanne-Vibeke Holst og Jens Smærup Sørensen er blot nogle af de hæderkronede forfattere, som nu har bidraget til antologien: ”Toppen af Danmark” om den nordlige hjemstavn. For på trods af egnens mange litterære stemmer findes der kun få fortællinger om den egn, der ligger længst væk fra Københavns forlagscentrum. Men ikke meget længere.

Landskabsbeskrivelser står side om side med selvbiografiske passager og nærlæsninger af tidligere mastodonter som Steen Steensen Blicher og J.P. Jacobsen, der alle kom nordfra.

Antologi betyder en samling af tekster, og det er præcis hvad ”Toppen af Danmark” er: en samling forskelligartede og strittende tekster, der alligevel kredser om det samme. For Nordjylland er mange ting, så hvorfor skulle bogen om det være anderledes?

I den nyere afdeling af bidragsydere er blandt andet Kim Blæsbjerg, forfatter til ”De bedste familier” som vandt Jyllands-Postens skønlitterære pris sidste år og senere De Gyldne Laurbær. Også Thomas Korsgaard, der i 2022 vandt de samme Gyldne Laurbær for sin trilogi om Tue, er at finde på gæstelisten, så der er chance for endda at komme til at trække på smilebåndet undervejs.

”Toppen af Danmark” slår et slag for et litterært knudepunkt i Danmark, som ikke har tradition for at bruge for de største armbevægelser, men som har formet en stor del af vores fælles kulturarv.

Foto: Lars Svankjær

Forfatter: Rasmus Mariager
Titel:
”Sjælekampen”
Forlag:
Gyldendal

Han er en af Danmarks førende forskere i Den Kolde Krig og har nu samlet sine betragtninger i et storværk, der bør være pligtlæsning for alle interesserede i dansk storpolitik.

Rasmus Mariager udfolder i bogen ”Sjælekampen”, der har navn efter statsministeren Hans Hedtofts udtalelse i 1949, den kamp om danskernes sjæle, der udspillede sig under Den Kolde Krig. Kampen mellem den totalitære ideologi fra Sovjet og amerikanernes liberalisme.

En af Mariagers stærkeste betragtninger er, hvordan den politiske kamp mellem de to poler i lige så høj grad blev til en kulturkamp, der fik betydning for den almindelige dansker. Atomvåben eller atomkraft? Kollektiver eller Coca Cola? Hr. og fru Danmark kom til at stå midt den globale konflikt og måtte forholde sig til, hvordan de ønskede, at Danmark skulle se ud for fremtidens generationer.

Med en utrættelig nysgerrighed og imponerende viden bevæger Mariager sig konstant mellem nærlæsning af historiske arkiver og det større overblik, hvor han trækker linjerne op og forklarer sammenhængene mellem vores fortid og nutid. Hvis de 500 siders historisk festfyrværkeri kommer til at efterlade sine læsere en smule forpustet undervejs, er der også rig mulighed for at læne sig tilbage og gå på opdagelse i bogens store billedkatalog.

Hvis Hedtoft havde ret i, at kampen mellem øst og vest i sin tid var en kamp om selve danskernes sjæle, ligger der i Mariagers bog en væsentlig nøgle til at forstå vores samfund i dag.