Her er de nominerede til Jyllands-Postens litteraturpriser

Her kan du stemme på din favorit skøn- og faglitterær forfatter. Under afstemningen kan du læse mere om de i alt 20 titler, der er nomineret.

Skønlitteratur

Kim Blæsbjerg: ”De bedste familier”, Gutkind

Kim Blæsbjerg er en af de mange forfattere, der har lært at skrive på Forfatterskolen. Den anmelderroste vestjyde begyndte sin uddannelse i 1995 og nåede at studere under legendariske Poul Borum, der var med til at starte den danske skriveskole, som i begyndelsen var genstand for en del hovedrysten fra omverdenen: Kan man uddanne sig til forfatter, spurgte kritikerne. Svaret på dét spørgsmål er siden blevet besvaret af en lang række prisvindende forfattere.

Kim Blæsbjerg fik sit gennembrud med ”Rådhusklatreren” i 2007, og med sin seneste roman, ”De bedste familier”, har han for alvor sparket døren ind til den brede offentlighed.

På overfladen er det fortællingen om, hvordan kemikalievirksomheden Cheminova i begyndelsen af 1950’erne flytter sin produktion fra et industrikvarter i sjællandske Måløv til stationsbyen Harboøre på den forblæste vestkyst. Det er en historie om syge arbejdere og voldsomme forgiftninger, om grov forurening og det berømte kemikaliedepot ved Høfde 42, som man stadig kæmper med.

Men det er også fortællingen om en vestjysk tavshedskultur, der indimellem forhindrer mennesker i at tale højt om de tanker og følelser, der kradser i dem. Og måske hænger de to ting sammen. Måske er vestjydernes verbale tilbageholdenhed én af grundene til, at de lokale ikke protesterede mere, selv om mange havde en grum mistanke om, at ikke alt var, som det burde være på giftfabrikken.

Iben Albinus: ”Den danske agent”, Politikens Forlag

Iben Albinus bragede igennem med den politiske spændingsroman ”Damaskus”. Det var i 2021, og debuten tegner et overbevisende billede af noget af alt det, man kan forestille sig kunne være foregået bag kulisserne i de begivenheder, der førte op til den syriske borgerkrig.

Fortællingen om den danske spion Sigrid har så mange dramatiske kvaliteter, at den endte med at blive solgt til selskabet Scanbox, der vil lave ”Damaskus” til en tv-serie, som den manuskriptuddannede Iben Albinus selv skal være med til at udvikle.

I foråret var den 50-årige forfatter så klar med den svære toer, der ligesom debuten blev løbet over ende af et begejstret anmelderkorps. ”Den danske agent” er på mange måder en historie, der binder knuder på de løse ender, der blev efterladt i ”Damaskus”.

Sigrids historie løber i to spor. Det ene er forsøget på optrevlingen af en terroristcelle med Sigrid og PET i rivaliserende positioner, hvis spejlsalsdynamik ville få John le Carré til at lette på hatten. Det andet er den personlige far-datter-historie, der får læseren til at forstå Sigrid bedre som menneske.

Iben Albinus kombinerer med dygtighed, indsigt og fortællegejst det vanskeligt håndterbare geopolitiske brændpunkt i Mellemøsten med administrative og politiske territorieslagsmål i en tid med flygtningestrømme på motorvejene, attentatet ved Krudttønden, men før Putin og coronakrisen satte en helt ny dagsorden.

Caspar Eric: ”Nye balancer”, Gyldendal

Caspar Eric blev udråbt til millenniumgenerationens stemme, da han for snart et årti siden debuterede med digtsamlingen ”7/11”. Det var nok ikke så meget hans jævnaldrende, der udstyrede ham med mærkatet, som det var de ældre generationer, der var fascineret af den unge digters evne til at trække statusopdateringer fra de sociale medier over i bøgernes verden.

Siden har Caspar Eric skrevet en række anmelderroste digtsamlinger, som har nået et sjældent stort publikum. Den prisbelønnede digter lever med cerebral parese, og med sin syvende udgivelse ”Nye Balancer”, med undertitlen ”Handicapdigte”, giver Caspar Eric plads til en mere eksplicit politisk dagsorden, der længe har ulmet i hans værker.

De 225 sider består primært af klassiske Caspar Eric-digte, som med hans ligefremme digterstemme fører os ind i hovedet på ham selv, når han mindes turene til hospitalet som barn eller tvivler på, om hans kæreste vil blive, hvis hans fysiske tilstand forværres. Indimellem giver digteren los for vreden i nogle mere prosalignende tekststykker: »Det er ikke mit handicap/jeg slås med/men verden omkring mig«.

Med ”Nye balancer” har Caspar Eric skrevet sin nok bedste bog. De nye digte beretter sorgfuldt og humoristisk om at have en handicappet krop, om konstant at skulle forholde sig til omverdenens blikke og analyser, og om hvilke liv vi tillægger samfundsmæssig værdi, indretter den formodede fælles verden for og ekskluderer andre fra.

Eva Tind: ”Citronbjerget”, Gyldendal
Eva Tind er ikke lige sådan at sætte i bås. Hun er uddannet arkitekt fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole, men gennem årene har den prisbelønnede forfatter ofte arbejdet på tværs af kunstarter.

Eva Tind debuterede i 2009 med digtsamlingen ”Do”, der spejler en kvindes danske kulturbaggrund i hendes koreanske oprindelse. Men digtsamlingen er ikke ”blot” en digtsamling. Det er et unikt værk med fotos, tuschtegninger udført af forfatteren selv, madopskrifter, sangtekster og originale breve fra den biologiske søster i Korea.

Tidligere i år udgav forfatteren med de koreanske rødder ”Citronbjerget”, som fik sjældne seks stjerner af Jyllands-Postens Henriette Bacher Lind, der kaldte bogen for en ”svimlende skøn roman”, som ”man driver let og vægtløst ind i den overraskende handling på en sansemættet og citronduftende luftstrøm, der pirrer alle sanser”.

Historien om den snart 50-årige Sui, som forlader sin mand uden helt at kunne forklare hvorfor. Da hun modtager et brev om, at hendes ukendte bedstefar har ladet hende arve en hytte på Citronbjerget, beslutter hun sig for at rejse fra Danmark til Korea.

Sammenkoblingen af en realistisk oplevelse af tab og sorg med et vildt og magisk univers, som bobler af liv, seksualitet og indsigt i menneskesindet, er svær ikke at blive revet med af. Flig for flig folder romanen sig ud som en vifte fuld af overraskende motiver. Baggrunden er tonet af Suis skilsmisse og derfor mørk og sorgfuld, men forgrunden er farverig og eventyrlig.

Kristin Vego: ”Se en sidste gang på alt smukt”, Turbine

Den dansk-norske forfatter Kristin Vego debuterede med novellesamlingen ”Se en sidste gang på alt smukt” i Danmark i 2022 og modtog samme år Bogforums debutantpris. På det tidspunkt havde novellerne allerede høstet ros i Norge og modtaget Tarjei Vesaas’ debutantpris 2021. Det sidste skyldes ganske enkelt, at Norsk Gyldendal var det forlag, der først så lyset i Kristin Vegos danske manuskript, som forfatteren efterfølgende selv oversatte til norsk.

Marie, Anna, Clara, Thea, Sofie og Julie udgør sammen med en række navnløse kvinder hovedrollerne i ”Se en sidste gang på alt smukt”. Både i Norge og Danmark roses debutens små fortællinger for deres sanselige naturbeskrivelser, poetiske sprog og stilfærdige afdækning af unge kvinder i overgangsfaser.

”Se en sidste gang på alt smukt” er en velskrevet indkredsning af yngre generationer et sted i 20’erne og 30’erne, som alle er i færd med at finde ud af, hvad tilværelsen rummer af muligheder og forhindringer. Kristin Vego kan den svære kunst at skildre venskaber og kærlighedsrelationer, der er tilsyneladende tilforladelige – og så alligevel ikke. Bliver man forbigået, såret i kærlighed, lader man helst som ingenting.

Alle kvinderne i novellesamlingen står over for noget ukendt, en side af tilværelsen, som de ikke har erfaring med fra tidligere. Det er fortællinger om begær og ensomhed, om tab og tilgivelse, men også om det smukke, som viser sig i glimt.

Faglitteratur

Tom Buk-Swienty: ”Safari fra helvede”, Politikens Forlag.

Tom Buk-Swienty arbejdede som avisjournalist, da han udgav sine første bøger, men da forfatteren i 2008 kom med sin dokumentariske fortælling ”Slagtebænk Dybbøl”, var vejen for et liv som fuldtidsforfatter banet. To år senere kom opfølgeren ”Dommedag Als”, og trilogien blev afsluttet med ”1864 i billeder” i 2012. Siden er det blevet til yderligere en god håndfuld bøger – blandt andet har den kendte forfatter lagt arm med Dronning Margrethes liv og erindringer.

I sin seneste bog gør Tom Buk-Swienty, hvad han er god til. Løfter en historie fra den sønderjyske erindringskultur op på et internationalt plan i kraft af supplerende research i tyske og engelske arkiver.

”Safari fra helvede” er en medrivende fortælling om sønderjyders legen kispus med Royal Navy på verdenshavene og efterfølgende skæbnetunge deltagelse i Første Verdenskrigs blodige felttog i Tysk Østafrika.

For de fleste danskere var Første Verdenskrig en fjern kanontorden, mens den for sønderjyderne var krig og tab, som berørte alle familier. Op mod 30.000 sønderjyder, der efter nederlaget i 1864 endte som kejser Wilhelms undersåtter, deltog som soldater i den tyske hær. En af dem var fyrbøderen Nis Kock fra Kegnæs på Als, og Tom Buk-Swientys litterære greb er, at han gør den unge alsing til bogens fortællende hovedperson. Det indsamlede stof transformerer forfatteren til en episk skæbnefortælling i samme medrivende stil, som han indledte med bogen ”Slagtebænk Dybbøl”.

Lisbeth Smedegaard Andersen: ”Bibelens kvinder”, Kristeligt Dagblads Forlag

Lisbeth Smedegaard Andersen har gennem hele sit liv været intenst optaget af at formidle kristendommens budskaber. Som aktiv præst har hun leveret et utal af indsigtsfulde prædikener, og ved siden af præstegerningen har hun skrevet og redigeret flere bøger om emnet.

I sit seneste bidrag tager hun læserne med på en kronologisk og passioneret vandring gennem Bibelens fortællinger set med kvindernes øjne, og spørger man Jyllands-Postens anmelder Marie Høgh, er ”Bibelens kvinder” et lille mesterværk:

»Bravo, Smedegaard! Jeg er imponeret. Helt vildt imponeret,« skrev præstekollegaen Marie Høgh i sin seksstjernede anmeldelse.

I vore dage, hvor meget handler om køn og kvinder, kvoter og krænkelser, er første nærliggende tanke, at ”Bibelens kvinder” er et indlæg i debatten. Men Smedegaard har ikke giftet sig med tidsånden. Til gengæld har hun med Marie Høghs ord »forstået tidsånden og forstået, hvad vi har brug for at høre«.

Allerede 15 sider inde i bogen i afsnittet om skabelsen, om kvindens tilblivelse af Adams ribben, taler Smedegaard ind i vor tids fordom om Bibelens syn på forholdet mellem mand og kvinde og fastslår, at »det ligger ikke i ordene, at hun er underordnet manden«. Lisbeth Smedegaard Andersen får os til at forstå, at Bibelens kvinder er vores formødre, vores åndelige stammødre, eftersom de optræder i slægtskab i Jesu slægtstavle. Det hele er fortalt medrivende, medlevende og medlidende.

Flemming Splidsboel og Niels Bo Poulsen: ”Putins krig”, Gyldendal.

Rusland er næsten ubegribeligt stort. 17 millioner kvadratkilometer. Et rige, der strækker sig fra det østlige Europa hele vejen over til Stillehavet, og som det seneste halvandet år har været i centrum for verdens opmærksomhed. Hvis man kun skal læse én bog om Putins angrebskrig mod Ukraine, må denne være en seriøs kandidat. I ét langt, medrivende sug giver ”Putins krig” hele baggrunden for, at der nu igen er udbrudt krig i Europa - den største siden Anden Verdenskrig.

Ingen af de to forfattere er nogen hr-hvem-som-helst. Flemming Splidsboel er kendt som én af landets fremmeste kendere af Rusland. Det samme er Niels Bo Poulsen og derudover leder af Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier. Meget mere kyndigt bliver det ikke, og når de begge samtidig er erfarne og drevne skribenter, er potentialet for en vellykket bog på plads.

”Putins krig” forsøger klogt og kompetent at give svar på, hvad der gemmer sig bag Putins formørkede fantasier? Hvad definerer hans verdensbillede? Hvad driver ham? Og ikke mindst: Hvordan kan det lade sig gøre?

Den 242 sider lange bog er en overbevisende, samlet fremstilling af de 30 år, der er gået siden Sovjetunionens sammenbrud, hvoraf den tidligere KGB-agent Putin har været ved magten i de 20 af dem. Krigen i Ukraine er anledningen, men ”Putins krig” er meget mere end et øjebliksbillede. Det er en grundbog, som vil kunne holde mange år frem.

Line Vaaben og Asser Hedegård Thomsen: ”En forudsigelig forbrydelse”, Forlaget 28B.

Det er et vigtigt stykke arbejde, som journalist Line Vaaben og retsmediciner Asser Hedegård Thomsen har begået. ”En forudsigelig forbrydelse” er en rystende og grundig kortlægning af kvindedrab i Danmark.

De fleste af os husker de tragiske drab på ofte ganske unge piger, der bliver dræbt og måske voldtaget på vej hjem fra en fest. Men vi husker dem, fordi de sker meget sjældent. De er undtagelser. Partnerdrab udgør den største enkeltstående drabstype og omtrent hvert fjerde af alle drab. Kvinder bliver primært dræbt af mænd, og de fleste kvinder bliver slået ihjel af et familiemedlem – som oftest deres partner.

Vi har i Danmark generelt en forestilling om, at begrebet ‘social kontrol’ hører hjemme i indvandrerfamilier. Men stigende kontrol i hjemmet er faktisk en af de advarselslamper, der burde blinke skarpest.

Med udgangspunkt i Asser Hedegård Thomsens ph.d-afhandling om kvindedrab i Danmark samt interview med en række førende internationale og danske eksperter, indvier Line Vaaben os i den rystende sandhed om de alt for mange drab på kvinder, der med en vis sandsynlighed vil kunne forudsiges og måske også forebygges.

Undervejs udfolder ”En Forudsigelig Forbrydelse” også syv kvinders livshistorie og fatale skæbne. Seks blev dræbt, mens en enkelt overlevede. Bogen undersøger, hvordan vi som samfund kan forebygge kvindedrab og påvirke udviklingen fra mand til morder.

Christian Egander Skov: ”Borgerlig krise”, Gyldendal

Historiker og kommentator Christian Egander Skov stikker hånden ned i et hvepsebo med sin nye bog. Ingen har de seneste år skændtes så bravt som konservative og liberale meningsdannere, og hvis der sidder et par læsere derude og synes, at debatten minder faretruende om striden blandt venstreorienterede fraktioner i 1970’erne, er de hermed tilgivet. Kampen om borgerlighedens sjæl er indædt, som Jyllands-Postens Mikael Jalving skrev i sin femstjernede anmeldelse af ”Borgerlig krise”.

I bogen hævder Christian Egander Skov, at partierne er blevet for liberale og har glemt, at den danske borgerlighed gennem historien altid har hvilet på tre ben: det liberale, det konservative og det folkelige. I den angelsaksiske verden kender man slet ikke til begrebet borgerlig. Her findes der konservative partier, liberale partier og populistiske partier. Og de er ofte bundhamrende uenige.

Sådan var det også i den tidligere demokratisering af Danmark, hvor de tre strømninger fra 1850 til 1920 stod i decideret modsætning til hinanden. Så sleb de jyske bønder, de konservative formueejere og de nationalliberale ideologer de værste spidser af albuerne og blandede deres synspunkter i den fine mørtel, man i dag kalder borgerlighed. Udviklingen beskrives nidkært i ”Borgerlig krise”, og pointen er klar: Får det ene ben lov at fylde for meget, går det galt. Finder man den rette afstemning mellem det liberale, det konservative og det folkelige, går det godt. Litteraturkonkurrencen afvikles i et samarbejde med www.litteratursiden.dk - bibliotekernes site om litteratur.