Denne store generationsroman er en oplevelse af de sjældne
Ian McEwan, en af Storbritanniens førende romanforfattere, har skrevet en mesterlig roman om verden oplevet gennem et begavet tilskuertemperament.
Selv om vi danskere bryster os af, at vi behersker engelsk, så er markedet for engelsksproget litteratur alligevel begrænset. Mange læsere vil hellere have den danske oversættelse.
Adskillige udenlandske titler finder vej til det danske bogmarked i dansk oversættelse. Vi har et fremragende korps af oversættere, og de danske forlag har som regel en følsom finger på den udenlandske litteraturpuls.
Undertiden kan det dog forekomme, at der nok vil gå lidt for længe, før en given titel kommer på dansk. Og så står valget mellem at vente eller kaste sig over den udenlandske tekst.
Den nu 74-årige britiske forfatter Ian McEwan er repræsenteret på dansk med det meste af sit værk. Hans hidtil længste roman, ”Lessons”, udkom i Storbritannien midt i september og vil udkomme på Gyldendal i det sene forår 2023.
Men da McEwan er i topfem af ”british literary fiction” og allerede også er på Spiegels tyske bestsellerliste, er der nok mange læsere, der er begyndt at glæde sig til denne nyudgivelse.
Klaver – med mere
Hovedpersonen denne gang er Roland Baines, jævnaldrende med forfatteren selv. Et stykke hen ad vejen er der også sammenfald mellem den meget unge Roland og hans forfatter. Begge er opvokset dels i udlandet, dels på en progressiv engelsk kostskole.
Men så holder parallellerne op. Roland, der er opkaldt efter den franskmænd, som reddede hans far under tilbagetrækningen fra Dunkerque, lever sit lidt anonyme liv på kostskolen.
Hans forældre har dog ordnet det, så han får klaverundervisning. For faderen har gjort den erfaring, at en, der kan samle folk om klaveret, altid vil være et populært midtpunkt.
Midtpunkt bliver han da også, men ikke helt på den måde. For hans klaverlærerinde betages af den store dreng med de lovende evner som pianist – og elsker.
Fra Roland er 14, til han er 16, har han et forhold til den 10 år ældre klaverlærerinde.
Men det er ikke her, vi møder Roland i begyndelsen. Her er han i midten af 30’erne, i et hus i en nedslidt del af London med en baby på armen, begge forladt af barnets mor.
Med de to situationer – den elskovssyge teenager og den forladte far og partner – som de to omstændigheder, de næsten 500 sider drejer sig om, får vi Rolands historie, viklet ind i de begivenheder i britisk og global historie, der har formet Roland og hans samtidige.
Da Roland i sin tid besluttede at følge op på klaverlærerindens ikke helt diskrete opfordringer, var det for at sikre sig sin seksuelle debut, før verden gik under som følge af Cubakrisen.
Da Roland står forladt med sin baby, er truslen om radioaktivt nedfald fra Tjernobyl den altoverskyggende begivenhed.
Roland er en rastløs sjæl. Han er også mere tilskuer end aktivist. En mand lidt uden egenskaber – titlen på den berømte tyske roman af Robert Musil, som Roland ofte begynder på, men aldrig får læst.
Et stabilt centrum
Han får aldrig taget en uddannelse, men tager på en 10 års ”dannelsesrejse” ud i verden, mens han er i 20’erne. Ellers lever han af at give tennislektioner, spille keyboard i et rockband, være tekstforfatter til lykønskningskort og, i den sidste del af sit liv, være barpianist på et dyrt hotel i Mayfair.
Selv om Roland aldrig har fået mere end sporadisk kontakt med sin søns mor, som i mellemtiden er blevet til Tysklands mest fejrede romanforfatter, så har han alligevel fungeret som trygt og stabilt centrum i en større og større sammenbragt familie.
Som Roland oplever samfundslivet, har det været en fremgangshistorie fra 1950’erne, indtil katastroferne begyndte at vælte ind med Brexit, Trump og, lidt senere, covid og nedsmeltet britisk politik.
Der har altid været noget novelleagtigt over McEwans romaner, forstået på den måde, at de er opbygget henimod en enkelt krise eller kulmination, der har trukket alle historiens elementer til sig.
Denne gang er der tale om noget mere romanagtigt, ganske vist med den unge teenager og den midaldrende alenefar som de konstante referencepunkter med mange mere eller mindre filtrede, men fascinerende tråde på kryds og tværs.
Hvad enten man vil kaste sig ud i den engelske udgave eller vente til den danske, venter der helt som sædvanlig en engagerende og absorberende læseoplevelse af de sjældne.