At forstå verden gennem sproget blev først hendes overlevelse og senere hendes måde at trække vejret på
Med sin nye roman har Kristina Stoltz skrevet en fortælling, der undersøger, hvilke konsekvenser det får at forlade og blive forladt. Den anmelderroste forfatter er optaget af det drama, der ligger indbygget i familien. Alle forældre svigter deres børn. Det kan ikke undgås, siger hun.
Som lille pige ligger Baby en dag i sit barndomshjem, da hendes mor begynder at fortælle hende et eventyr. Det handler om Sælkvinden, der en måneklar nat danser på en plettet sten ude i vandet. En ensom mand kommer tilfældigt forbi og bliver lamslået over kvindens skønhed. Han stjæler hendes sælskind, men lover at give hende det igen syv somre senere, hvis hun vil gifte sig med ham.
Sælkvinden indvilliger, og sammen får de et barn. Men som tiden går, falmer hun mere og mere, og da hun omsider efter syv år får sit sælskind tilbage, forlader hun både mand og barn.
Baby, der er hovedpersonen i forfatter Kristina Stoltz’ roman ”For evigt”, bryder sig ikke om eventyret. Måske fordi hun inderst inde forstår det underliggende varsel i den gamle fortælling: