Sætning for sætning bliver man klogere på forholdet mellem køn, magt og økonomi

Efter et hav af bogudgivelser med trættende simplificeringer af feminismens projekt og position – jeg nævner i flæng Florence Givens ”Du skylder ikke nogen at være smuk” og Sanne Søndergaards ”F-ordet” – og SoMe-venlige slagord er det som en drøm, der går i opfyldelse, at sidde med filosof og professor i politisk teori i Oxford Amia Srinivasans essaysamling ”Retten til sex – Feminisme i det 21. århundrede”. For her er det en fagligt, socialt og politisk forankret insisteren på at undersøge nuancerne og kompleksiteten i de debatter, som kendetegner tidens feministiske fokus, der er i højsædet.

Sætning for sætning bliver man klogere, mens man som læser tvinges til at revidere egne etablerede opfattelser af forholdet mellem køn, magt og økonomi. Vi skal tillade os at tvivle og sætte spørgsmålstegn ved alt, lige fra den populære, privilegerede hvide mainstream-feminisme til patriarkatets stadige undertrykkelse af det feminine, og derfor understreger Srinivasan i højere grad gråzonerne end det åbenlyst sort-hvide i sine tekster.