Mødre, fædre og andre træder i baggrunden til fordel for insisterende indlæser

Siri Hustvedts nye essaysamling, der er skrevet over en årrække, rummer kloge og nuancerede overvejelser om køn og kunstnerisk samt akademisk arbejde og status. Den handler om både relationen til den nære familie og om kunstner-alter egoer, litterære værker og forfattere og registrerer nuanceret, hvordan kvinder fortsat fødes til bestemte forventninger og strukturer. Der genfortælles tankevækkende anekdoter om Hustvedts eget faglige liv, bl.a. absurde forforståelser i interviews sammen med ægtemanden, forfatteren Paul Auster. Hustvedts refleksioner om kønnets betydning forbliver forbløffende og tankevækkende. Hun, som vi, registrerer og undrer sig over fortsat sejlivede mønstre og forestillinger.