Britisk succesforfatter med de mange navne er død

Henry Patterson er afgået ved døden. Han stod bag mange spændingsromaner, herunder "Ørnen er landet" fra 1975.

Artiklens øverste billede
Han hedder egentlig Henry Patterson, men er også kendt under pseudonymer såsom Jack Higgins og James Graham. Den succesrige britiske forfatter er død. Han blev 92 år. Arkivfoto: HarperCollins Publishers/Ritzau Scanpix

Den britiske forfatter Henry Patterson, der af mange er bedre kendt under pseudonymet Jack Higgins, er død. Han blev 92 år.

Det skriver The Guardian.

Patterson døde hjemme med sin familie omkring sig, oplyser forlaget HarperCollins.

- At have stået for hans udgivelser i bare en del af hans karriere har været et privilegium. Hans død markerer enden på en æra, siger Charlie Redmayne, der er administrerende direktør i HarperCollins, til avisen.

Henry Patterson er også kendt under andre forfatternavne, da Jack Higgins slet ikke var hans eneste pseudonym. Han skrev også bøger under navnene James Graham, Martin Fallon og Hugh Marlowe.

Hans største succes, ”Ørnen er landet” fra 1975, blev skrevet under navnet Jack Higgins.

Romanen, der handler om en gruppe tyske kommandosoldater, som under Anden Verdenskrig bliver sendt til England for at bortføre Winston Churchill, solgte 50 millioner eksemplarer og blev filmatiseret med blandt andre Michael Caine og Donald Sutherland på rollelisten.

Patterson blev født 27. juli 1929 i Newcastle, men voksede op i det uroplagede Belfast i Nordirland

I skolen udviste han ikke den store flid, og han fik aldrig taget sin eksamen, men efter nogle år i hæren, hvor han viste et betydeligt talent som skarpskytte, tog han en eksamen i sociologi og begyndte at undervise på en skole i Leeds.

Ved siden af undervisningen skrev han en bog, og det var i sidste ende skriveriet, der trak. I 1959 udgav han sin første roman, ”Sad Wind From the Sea”.

I de næste mange år sprøjtede han bøger ud - nogle år udkom tre-fire stykker - og i 1974 havde han udgivet i alt 35 romaner. Først og fremmest romaner med forhærdede, kyniske helte og hensynsløse forbrydere.

Hans helt store gennembrud kom med roman nummer 36, ”Ørnen er landet”.

I alt er det blevet til 85 bøger. De fleste af hans bøger er kommet på bestsellerlisterne i både Storbritannien og USA, selv om ingen af dem har nået samme imponerende salgstal som succesromanen fra 1975.

Han sidste bog blev ”The Midnight Bell”, som udkom i 2017 under pseudonymet Jack Higgins. Den endte på Sunday Times’ bestsellerliste.

Ifølge The Guardian efterlader Henry Patterson sig fire børn fra sit første ægteskab samt sin kone, Denise.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.