Fremtidens miljøbevidste optræder som en totalitær trussel i ”København, udateret”
Anmeldelse: Villads Andersen har skrevet en nuanceret og tankevækkende roman om totalitarisme, hypermiljøkorrekthed og kapitalisme i fremtidens Danmark.
Der er to lag i debutanten Villads Andersens roman ”København, udateret”. Det åbenlyse plan handler om et apokalyptisk Danmark, hvor George Orwells ”Big Brother” er blevet en realitet ved en bizar fusion mellem Google, der som bekendt ved alt om dig via alle de elektroniske gadgets, vi frivilligt benytter os af, og en militant ”Brodenberg Bevægelse”, der ikke helmer, før alle lever og opfører sig miljøbevidst og dét 24/7: »Bevægelsen er alle steder og i alle ting.«
Fremtidens Danmark er med andre ord blevet et totalitært samfund, styret af de hyper-miljøkorrekte. Alle danskere ved godt, hvad man skal gøre, for at udviklingen kan vendes til det bedre, men ingen gør noget. Indtil Bevægelsen tager teten. De unge har ret, og de gamle har bare at makke ret.
Den frigjorte slave
Klimaks i en tale, som den retorisk velfunderede leder af Bevægelsen holder til en stadig mere opvakt masse, lyder: