Fortsæt til indhold
Litteratur

Anmeldelse: En dirrende, psykologisk styrkeprøve mellem en drømmende kunstner og en benhård realist

Katri elsker sin bror, Mats, og vil gerne opfylde hans inderste ønske. Det kræver penge, som de ikke har, og derfor lægger Katri en udspekuleret plan.

ROMAN

DEN ÆRLIGE BEDRAGER

TOVE JANSSON

Oversat fra svensk af Agnete Dorph Stjernfelt

220 sider, 149,95 kr.

Gyldendal

Åh, de er så smukke, Gyldendals udgivelser af Tove Janssons voksenbøger!

Med deres afdæmpede ydre og forfatterens karakteristiske streg på omslaget klæder de enhver bogreol rasende godt.

Det gælder også romanen ”Den ærlige bedrager” i pudderrosa og turkis, som i lighed med den finske forfatters øvrige voksenbøger ikke tidligere har været udgivet på dansk.