Anmeldelse: Marina Cecilie Ronés noveller svinger fra terrorisme til ensomhed
Marina Cecilie Roné er, når hun er bedst, god til at finde balancen mellem det pointerede og det underforståede.
»Var det ikke netop sådan, vi blev mennesker? Ved at et andet menneske proppede os med betydning?«
Det kloge spørgsmål afføder et andet: Er fiktionslitteratur en genvej til at fatte omfanget, hvormed vi propper hinanden med betydning? Det spørgsmål virker retorisk, dvs. svaret giver sig selv, så jo, litteratur er et spejl, der tydeliggør, hvordan vi…