Når al den kaffe er drukket, hvem tager så opvasken?
Özlem Cekics nye selvhjælpsbog er en meget dansk bog.
De, der har været i debat med Özlem Cekic, vil vide, at hun kan være mindst lige så polemisk, fordomsfuld og motivforskende som David Trads, Asmaa Abdol-Hamid eller Carsten Jensen. Men takket været en ihærdig indsats, som ikke er uden dyder, er det lykkedes den tidligere SF’er at genopfinde sig selv som ”brobygger” og det i en sådan grad, at hendes…