Fortsæt til indhold
Litteratur

Anmeldelse: Årets skolekomedie tænder op under en slumrende forfatterdrøm

På gymnasiet i Haderslev, langt væk hjemmefra, finder den unge Erling Jepsen omsider sit værd og sin vej, da han skriver sit første manuskript. Men romanen "Skolekomedie" er for lang og træg.

ERINDRINGSROMAN

SKOLEKOMEDIE

ERLING JEPSEN

280 sider, 249,95 kr.

Gyldendal

Erling Jepsen er en vanvittig produktiv forfatter. Når han ikke skriver på sin føljeton om alle tiders gæve Erna, broderer han fornøjet videre på sine erindringer.

”Skolekomedie” er bog nummer tre i det annoncerede syvbindsværk om hans liv. De to første udkom i 2016 og 2019 og handler om henholdsvis barndommen i Gram og de første år på gymnasiet i Haderslev.