Fortsæt til indhold
Litteratur

Ulrik Federspiels erindringer er blottet for afsløringer

Dømmekraft, balance og disciplin er diplomatiske dyder, som ikke er brændstof i erindringer. Heller ikke i Ulrik Federspiels ”Et diplomatisk liv”.

ERINDRINGER

ET DIPLOMATISK LIV

ULRIK FEDERSPIEL

510 sider, 399,95 kr.

Gyldendal

Erindringer er ofte en vanskelig litterær kunst for topdiplomater. Ulrik Federspiel, tidligere departementschef i Statsministeriet, direktør i Udenrigsministeriet og ambassadør i Washington er ingen undtagelse i den henseende, rundet, som han er, af diplomatiets hele væsen om ikke at såre, krænke eller fornærme nogen og forpligtet af tavshedserklæringer.