”Gyldendal fastholder den lødige linje”
Gyldendal udgiver ”god litteratur”, og det skulle ikke handle om penge. Men det gør det jo i sidste ende alligevel, og så handler det dog allermest om talent: Pernille Stensgaards krønike er fremragende.
Som en pubertetsdreng fra 1950’erne, der gennempløjer ”Lady Chatterleys elsker” for at finde de frække steder, må man allerførst vide: Hvordan kommer hun forbi de ømme punkter?
Med det samme. Krønikeskriveren Pernille Stensgaard begynder frejdigt sin fortælling med at træde hårdt på ligtornene; Ole Wivels fascination af nazismen, hans (aldrig publicerede)…