En sort dag for dansk poesi

Det paradoksale ved denne verdens samlede mængde vrede og tristesse er, at den ikke bliver mindre, når dens pushere forsvinder, tværtimod.

Når musikerduoen Olesen/Olesen med veloplagt nedtrykthed sang ”Alt er Ørnsbo i dag/Alt er halvt rejste flag” var adressen tydelig, en ny generations melankolikere hyldede stamfaderen til poetisk sortsyn i Danmark, den kanoniserede vrede digter Jess Ørnsbo.

Og det var svært at finde et mere passende soundtrack til dagen torsdag, da billedstyrken i dansk poesi, med kritikeren Lars Bukdahls ord, »blev reduceret med mindst 40 procent«, da både Ørnsbo og digterkollegaen Simon Grotrian stemplede ud af verden.

Den opslåede kniv

Jess Ørnsbo voksede op på Vesterbro med en far, der var kartoffelhandler og en mor, der var stuepige. Han debuterede med ”Digte” i 1960, hvori det programmatisk lyder, at ”Digteren er som en opslået kniv, læseren træder på”, og det tidlige forfatterskab kan indregnes i den såkaldte konfrontationsmodernistiske strømning. Men Ørnsbo var sin egen. Som magister i slavisk filologi og flittig oversætter af polsk litteratur gav han dansk digtning noget svært definerbart andet, en vildskab velsagtens, som gik igen i hans banebrydende dramatik, der fornyede dansk teater i en grad, så stort set alle poeter og dramatikere siden ham trækker på Ørnsbo-inspiration.

Da Jyllands-Posten besøgte ham i 2017 til en samtale om kannibalisme, slidgigt og Brian Mikkelsen, lod han forstå, at han var »født satiriker, og satirikere får aldrig nogen venner«. Men han skulle bare vide, hvor mange kritikere og kolleger, der er i sorg nu. På egne og litteraturens vegne.

Udover dem efterlader han sig sin kone, forfatteren Dorrit Willumsen, og deres fælles søn, Tore Ørnsbo.

Solen var hans kørekort

Hvor Ørnsbo længe havde døjet med sygdom, er det mere chokerende, at den betydeligt yngre Simon Grotrian er død af en aneurisme, samme dag som den uhyre produktive mystiker udgav sin nye digtsamling ”Digte”.

Han voksede op på en gård i Lemming og debuterede i 1987 med digtsamlingen ”Gennem min hånd”. Siden holdt han et svimlende udgivelsestempo og udviklet et poetisk billedsprog ulig nogen anden dansk forfatter, hvor modernisme og religiøsitet, det ophøjede og det lavkomiske støder sammen og spreder gnister. Tag bare titlen på bogen ”Den korsfæstede budding” fra 2016 – det er et billede, man ikke bliver færdig med at tygge på lige med det samme

Undervejs tog forfatterskabet en stadig mere tydeligt kristen retning, og i 2006 udgav han den første af sine salmesamlinger, ”Jordens salt og verdens lys”, der siden blev suppleret af bønnebogen ”Citroner til Vorherre”.

Dém bliver hverken kirken eller læserne færdige med foreløbig, men da hans død nåede offentligheden torsdag, var det et berømt ungdomsdigt, der cirkulerede flittigt på de sociale medier. Det hedder ”Svaner set gennem tårer” og lyder sådan her:

”00

20

02

00”