»Livet er en lampe, der tændes og slukkes«

Tomas Espedal har et solidt tag i midaldrende mænd, sådan nogle personager, der dominerer litteraturkritikken.

På den ene side er hans korte tekster – bare det at manden formår at fatte sig i korthed er en kvalitet – fulde af melankoli. Siderne er mærkede af livserfaringer, af flere kærlighedsmøder og filosofi – uden at fremstillingen er højstemt. Lidt…