I ”For grotesker” møder man babyspisende burgøjsere og B.S. Ingemann som horror-romantiker
Med ”Serie for grotesker” trækker forlagene Escho og Sidste Århundrede ellers glemte danske værker frem i lyset. Det er mørke, sælsomme og – mestendels – stærke udgivelser, der tilsammen tilbyder et fascinerende og vigtigt strejftog gennem litteraturhistoriens skyggesider.
Litteraturhistorien er brutal. Den skalter og valter og sender langt de fleste forfattere og værker ud i det ulæste.
En let forklaring på den mekanisme er kvalitetsargumentet: Når det er litteraturhistoriens ”fyrtårne”, der huskes og står tilbage, er det, fordi de er vigtige, relevante, gode. De ’’forsvundne’ ... not so much.
Det er imidlertid den logik,…