Poulsens sært gemytlige syner sætter den såkaldte virkelighed i relief
Muntert triste digte af Peter Poulsen.
Det mest fremmedartede i Peter Poulsens nye digtsamling er den italienske titel, der er en musikalsk tempobetegnelse for hurtigt, men ikke alt for hurtigt. På den ene side haster det ikke, på den anden side er der lige noget mere, man skal nå.
Et herligt begravelsesdigt (!) indfanger sjovt den alvor, som udgør digtsamlingens klangbund: »Den afdøde kommer…