Annonce
Litteratur

Svigtende bogsalg vil halvere Gyldendals overskud i år

Forbrugerne køber ikke så mange bøger, som forlaget Gyldendal havde ventet. Det koster forlaget dyrt.

Gyldendal må erkende, at salget af bøger ikke lever op til forventningerne, og at årets resultat derfor bliver noget lavere, end Gyldendal hidtil har regnet med. Det oplyser forlaget.

Med et underskud på 45 millioner kroner i første halvår, ventes årets samlede resultat før skat nu at blive 20 millioner kroner. Tidligere forventede Gyldendal et resultat før skat på omkring 45 millioner kroner.

- Indtjeningen på det almindelige bogmarked er for nedadgående for os. Vi har udgivet for mange titler, der har haft for høje omkostninger, og som har solgt for lidt, siger forlagets administrerende direktør, Morten Hesseldahl.

Det giver flere udgifter per bog til produktion og markedsføring. Det koster forlaget dyrt, forklarer han.

Nedskrivningen kommer, selv om Gyldendal faktisk har øget sin omsætning. I første halvår 2018 omsatte Gyldendal for 362 millioner kroner mod 346 millioner i 2017.

Forlaget forklarer de alligevel skuffende resultater med, at et "bredt antal udgivelser" ikke solgte godt nok. Og forventede bestsellere skuffede.

Forlagsdirektøren vil ikke sætte titler på skuffelserne.

- Men generelt har vi for mange titler, som vi ikke har givet den nødvendige opmærksomhed, så de får den effekt, som de er berettiget til, siger han.

Han tilføjer, at det også handler om at kunne skabe opmærksomhed om de enkelte bøger hos forhandlerne.

Gyldendal skal i gang med at se på, hvordan forlaget kan komme på ret kurs igen. Det skal blandt andet ske ved at skære ned på antallet af årlige udgivelser fremover, siger direktøren.

Gyldendal udgiver omkring 450 titler i år. Hvad niveauet skal være de kommende år, har Morten Hesseldahl endnu ikke lagt sig fast på.

Der er heller ikke så stor tilslutning til Gyldendals bogklubber længere. Medlemmerne falder fra, og de medlemmer, der er tilbage, køber færre bøger end tidligere.

Gyldendal er derfor ved at se på, hvordan bogklubberne kan nytænkes og gøres tidssvarende.

- Vi tror på, at det kan lade sig gøre at lave moderne fællesskaber, siger han.

Gyldendals ledelse skal holde møde med bestyrelsen om forlagets fremtidsplaner i næste måned. Direktøren vil ikke afvise, at der også kan blive tale om skære ned i antallet af ansatte.

Gyldendal kommer med sit egentlige regnskab for første halvår 23. august.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Sådan ser en Ikea-bolig ud

Ikea-familien skal til at bygge sine første boliger i Danmark. Se her hvordan tilsvarende boliger i Sverige ser ud. Finans
Annonce
Annonce
Litteratur

Teambuilding blev hendes død

Den australske bush er som skabt til krimier, og den britisk-australske forfatter Jane Harper har igen drejet en velfungerende og atmosfærefyldt krimi fra Down Under.
Annonce
På den anden side

Kommentar: Københavns Universitet legitimerer krænkelseskulturen

Palle Weis
De nye retningslinjer for håndtering af krænkelser på Københavns Universitet skubber til en tendens, der er samfundsnedbrydende og fragmenterende.
Annonce
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her