Annonce
Litteratur

Forfatteren Henning Prins er død - 78 år

En af venstrefløjens store personligheder, forfatteren Henning Prins, er død, 78 år.

Forfatteren Henning Prins er død - 78 år. Han sov stille ind - omgivet af sine kære - tirsdag aften.

Det skriver hans datter, Kamilla Prins, på Facebook.

Henning Prins var aktiv på venstrefløjen især i 60'erne og 70'erne, og han spillede en hovedrolle på Thylejren i 1970. Det skriver forfatteren Peter Øvig Knudsen på Facebook.

- En af 68-oprørets vigtigste og mest originale personligheder er her ikke mere. Henning Prins blev den naturlige hovedperson i mine hippiebøger, fordi han var manden bag Thylejren, som i sommeren 1970 blev ikke bare hippieoprørets største eksperiment med 25.000 deltagere, men også en danmarkshistorisk begivenhed, skriver Peter Øvig Knudsen.

I Thylejren trådte Henning Prins på førstedagen tilbage som leder. Men de mange hippier kunne ikke undvære en autoritetsfigur at gøre oprør imod og pressede Henning Prins ind i rollen, forklarer han.

Henning Prins deltog i 60'erne i danske aktioner mod Nato, Vietnamkrigen og forbrugerisme. I 1967 gik han med i Venstresocialisterne, hvor han 1968-70 sad i hovedbestyrelsen.

Henning Prins gik med sin anarkistiske grundholdning ind for deltagerdemokrati og selvforvaltning. Han havde en skarp tunge i debatten.

Han har skrevet "Kogebog for kollektiver" (1977), "Grovkost for fattigfolk" (1987) og "På sporet af julemanden" (2001).

Som skønlitterær forfatter debuterede han i 1989 med romanen "En skuffe fyldt af penge". Siden har han skrevet flere bøger.

Henning Prins var gift med tegneren Anne-Marie Steen Petersen.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Litteratur

Teambuilding blev hendes død

Den australske bush er som skabt til krimier, og den britisk-australske forfatter Jane Harper har igen drejet en velfungerende og atmosfærefyldt krimi fra Down Under.
Annonce
På den anden side

Kommentar: Københavns Universitet legitimerer krænkelseskulturen

Palle Weis
De nye retningslinjer for håndtering af krænkelser på Københavns Universitet skubber til en tendens, der er samfundsnedbrydende og fragmenterende.
Annonce
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere
Viden
Sygemeldte: Intensiv aktivering gør mere skade end gavn
Ny dansk forskning viser, at det ikke hjælper kun at skrue op for psykologtimer og genoptræning til sygemeldte - tværtimod. I stedet skal arbejdspladserne inddrages. 
Se flere
Sundhedsministeren gav mig en bredside - her kommer fakta
I JP Aarhus forleden giver sundhedsminister Ellen Trane Nørby mig en ordentlig bredside på baggrund af et indlæg, jeg har skrevet om ministerens underfinansiering af et landsdækkende psykiatrisk akutberedskab. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her