En vild, men glemt fest på vers – nu på dansk
En af den grafiske romans fædre, Art Spiegelman, har illustreret et af den modernistiske amerikanske litteraturs fortrængte værker.
Man ser forgæves i de fleste gængse amerikanske litteraturhistorier efter Joseph Moncure March (1899-1977).
Bortset fra to korte romaner på vers, den her foreliggende, der udkom i 1928 og øjeblikkelig blev forbudt i Boston, og så en historie om en bokser, ”The Set-Up” (også 1928), arbejdede han hovedsagelig som redaktør, filmmanuskriptforfatter og dokumentarist.