Synnøve Søe kæmpede med helbredet før sin død
Det tog hårdt på hende, da hun blev forhindret i at skrive på grund af en brækket hånd.
»Hun er nok den mest passionerede skribent, jeg nogensinde har mødt.«
Sådan bliver forfatter og tv-vært Synnøve Søe beskrevet af sin chef Annegrethe Rasmussen, POV International, som også var Søes ven.
Det skriver Ekstra Bladet.
De to kvinder nåede at arbejde sammen i to år, og det kom som et chok for Annegrethe Rasmussen, da hun modtog beskeden om Synnøve Søes død.
Forfatteren blev fundet død i sit hjem i Aarhus mandag.
Søndag middag - mindre end 24 timer før hun blev fundet - havde Annegrethe Rasmussen, der bor i Washington, den sidste dialog med Synnøve Søe. En samtale der især drejede sig om ét problem.
I efteråret gennemgik forfatteren sin tredje opperation i forbindelse med en brækket hånd. Men opperationen gik ikke som håbet. Der ventede derfor Synnøve Søe endnu en operation.
»Synnøve skrev til mig, at lægerne havde fortalt hende, at hun ikke ville kunne bruge sin arm de næste to år. Søndag skrev hun til mig, at hun ikke var i stand til at leve ordentligt, hvis hun ikke kunne skrive. Hun skrev, at alting ligesom var forbi,« fortæller Annegrethe Rasmussen til Ekstra Bladet.
Den udmelding tænkte Annegrethe Rasmussen ikke videre over, da Synnøve Søe ifølge hende kunne være meget dramatisk.
Hos mediet POV har Synnøve Søe skrevet flere tekster om sine operationer og om de mennesker, som hun mødte, da hun var indlagt.
Her beskrev hun bl.a. sin egen smerte. Men også den dårlige samvittighed, der ramte, da hun mødte nogle, som havde det værre end hende.
Synnøve Søe blev 55 år. Hun debuterede i år 1989 med romanen "Fars", hvor hun skrev om sin hårde barndom. En fortælling der betød, at hun mistede kontakten til sin familie. Ifølge Jeppe Søe, bror til Synnøve Søe, var bogen fiktion.
I forbindelse med søsterens død skrev Jeppe Søe mandag et opslag på Facebook:
»De sidste 30 år kan jeg ikke forholde mig til. Der blev hun pludselig “Synnøve Søe” - en facade af glimmer og stramt nedringet tøj og jeg genkendte ikke denne nye rolle eller hendes historier. Jeg husker i stedet tilbage til barndommen, hvor hun hed Synne (...) Synne var en glad, sød og varm storesøster.«