Annonce
Litteratur

Gyldendals e-bøger er igen tilbage på bibliotekernes eReolen

Gyldendal trak sig for to år siden fra bibliotekernes ebogstjeneste. Efter nytår er forlagets bøger tilbage.

Folkebibliotekernes ebogstjeneste, eReolen, og Gyldendal har indgået aftale om, at langt de fleste af forlagets e-bøger og lydbøger til børn og unge fremover kan lånes på biblioteket.

Lånerne har i to år ikke haft adgang til Gyldendals bøger via ebogstjenesten, men fra 1. januar bliver det igen muligt.

- Markedet for e-bøger har forandret sig i de to år, vi ikke har været med, og vi har samtidig som koncern investeret kraftigt i at digitalisere store dele af vores bagkatalog, siger Gyldendals forlagsdirektør, Elisabeth Nøjgaard.

- Nu er vi bedre rustet til at kunne agere mest hensigtsmæssigt på markedet. Det betyder, at vi nu har indgået en 1-årig aftale med eReolen.

Den nye aftale indebærer 6000 e-bøger fra Gyldendals bagkatalog og de fleste nyudgivelser i 2018.

Aftalen omfatter ikke voksen-lydbøgerne. Det er fordi, at de har særlig kommerciel betydning, og fordi markedet udvikler sig meget dynamisk.

Gyldendal trak for to år siden sine bøger væk fra eReolen, fordi der var mere vækst i udlånet end i salget til det private marked.

Dengang lød det, at bibliotekernes gratis udlån kunne være årsagen.

Når Gyldendals bøger bliver tilgængelige, vil eReolen have i alt 25.000 e-bøger og 6500 netlydbøger at vælge imellem fra 600 større og mindre danske forlag.

eReolen kommer til at låne cirka 1,1 millioner e-bøger ud i 2017 og cirka 1,8 millioner netlydbøger.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Litteratur

Daniel Kehlmann kan det hele

Er livet for kort til tysk lærdhed og grundighed? Nej, den unge stjerneforfatter tager os let med til både Trediveårskrigen og ondskabens bjerghytte, så vi ikke har lyst at rejse hjem igen.
Annonce
På den anden side
Annonce
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her