Annonce
Kulturguide

Udstilling: afrikanere går også til frisør

Stereotyperne af afrikanere går på flygtninge og børnesoldater. Danske fotografer viser virkeligheden.

Frisører, ballettimer og livet som fraskilt er et par af livets følger for flere afrikanske kvinder. Arkivfoto: Sara Galbiati

I den københavnske forstad Valby kan den danske middelklasse snart få et indblik i, hvordan hr. og fru Afrika ser ud. For de fylder i stigende grad kontinentet mod syd.

Indsamlingskampagner er sympatiske, men også problematiske. Bagsiden af de gode intentioner er, at det styrker os i vores moralske overlegenhed, samtidig med, at det fastholder et ensidigt og unuanceret billede af afrikanere som passive og magtesløse.
Jesper Houborg

Stererotyperne af krig, elendighed, børnesoldater og flygtninge dominerer ellers i både danske medier og i hovederne på den danske befolkning. Og det var måske også derfor, at fotograf Jesper Houborg og lydproducent Sofie Vestergård tog til Afrika i første omgang. 

Måneders besøg i Afrika har resulteret i lyd - og fotoudstillingen "Hr. og fru Afrika - Historier fra Middelklassen i Ghana og Uganda" som et forsøg på at nuancere billederne af kontinentet. Det skriver kultursiden Havebackstage.

"Lad opfattelsen ændre sig"

"Indsamlingskampagner som Danmarks Indsamlingen er sympatiske, men også problematiske. Igen og igen fortæller de danskerne, at "Afrika har brug for din hjælp". Bagsiden af de gode intentioner er, at det styrker os i vores moralske overlegenhed, samtidig med, at det fastholder et ensidigt og unuanceret billede af afrikanere som passive og magtesløse," forklarer Jesper Houborg.

Udstillingen vil vise billeder af afrikanere, der er ambitøse, initiativrige og som kan selv, tilføjer han.

Sofie Vestergård forklarer videre, at meningen ikke er at glemme, hvordan livet som flygtning i Dafur foregår, og hvordan det er at være børnesoldat i Congo eller pirat ved Somalias kyst.

"Men verdensopfattelsen har svært ved at ændre sig, når det kun er ensidige billeder, vi får fra medierne. Vi tror, at mange kan blive overraskede, når de ser billederne."

Rapport: Absolut fattigdom væk om 20 år

Danser ballet i fritiden

I udstillingen kan man møde den fraskilte kvinde Pauline, der lever som enlig mor og arbejder som radiovært. I fritiden dyrker hun ballet. Altså en kvinde, som balancerer mellem moderlig omsorg, karriere og mig-tid.

"Identifikation baner ofte vejen for engagement", forklarer Jesper Hougaard. For det er tanken at vise, at mange afrikanere lever med nogenlunde samme værdier og hverdagsproblemer som danskerne.

Udstillingen kan ses på Toftegårds Plads i Valby fra 12. april til 5. maj, kl. 17-19. Gratis adgang. Udstillingen rykker derefter videre til Odense, Aarhus og Aalborg.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur
Annonce
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her