Violinisten Anker Buch er død

Anker Buch opnåede i sin karriere stor international anerkendelse og ejede i en årrække Mønsted Kalkgruber.

Artiklens øverste billede
Spillemand Anker Buch var pioner og kastede sig lige så gerne over spillemands-musik som over klassiske violinkoncerter.

Den danske violinist Anker Buch er død i en alder af 74 år. Han sov stille ind i sit hjem, oplyser familien.

Ud over at være en fremragende violinist ejede Anker Buch i en årrække turistattraktionen Mønsted Kalkgruber, hvor han i øvrigt også har indspillet et album 40 meter under jordoverfladen.

Anker Buch købte Kalkgruberne, der ligger vest for Viborg, i 1981, og da han solgte dem til Skov- og Naturstyrelsen, der hører under Miljøministeriet, i 1997, havde han tredoblet antallet af besøgende fra 20.000 til 60.000 gæster.

Den danske violinist har også opnået international anerkendelse og har spillet mere end 7000 koncerter over det meste af verden.

Begyndte som otteårig

Anker Buchs internationale violinkarriere begyndte, da han som 18-årig rejste til USA for at læse ved Juilliard School of Music i New York, der er et af verdens førende musikkonservatorier.

Allerede som otteårig fik Buch sin første violin, og som 10-årig debuterede han som solist i Odd Fellow Palæet i Aalborg.

På sin 60-års fødselsdag stiftede Anker Buch i marts 2000 "Anker Buch Prisen". Prisen uddeles til en eller flere personer, som har udvist særligt talent eller har gjort noget særligt for det danske musikliv.

Anker Buch bliver bisat på lørdag.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.