Malko-vinder indtager podiet i Tivoli

Venezuelanske Rafael Payare, der vandt årets Malko-konkurrence, dirigerer onsdag i Tivoli.

Artiklens øverste billede

En hel uge var han i ilden i den netop afholdte Malko-dirigentkonkurrence i DR Koncerthuset - den 32-årige venezuelaner, Rafael Payare, der slog sig til den endelige sejr i konkurrencen. Det betyder imidlertid ikke, at dirigenten kan hvile på laurbærrene ret længe.

Allerede onsdag den 23. maj står Payare nemlig igen på dirigentpodiet på dansk grund. Det sker i Tivolis Koncertsal, hvor venezuelaneren dirigerer Glinkas Ouverture til Ruslan og Ludmila, Mozarts Sinfonia Concertante for violin, bratsch og orkester og Musorgskijs berømte ”Udstillingsbilleder”.

Tivolis Symfoniorkester spiller her sammen med de to solister fra Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums solistklasse - Benedikte Damgaard på violin og Kristina Fialova på bratsch.

Tivolis musikchef: En suveræn vinder

Tivolis musikchef, Henrik Engelbrecht, fulgte Malko-konkurrencen på tæt hold, og han glæder sig til at opleve Malko-vinderen i Tivoli.

”Det var tydeligt at se, hvordan Rafael Payare bare voksede og voksede med de musikalske udfordringer i hele konkurrencens forløb. Han havde is i maven og forstod at disponere sin energi gennem alle runder.

Tilmed var han den kandidat, der udstrålede størst spilleglæde i finalen, hvor de andre to kandidater optrådte mere kontrolleret. Det var superfedt at se,” siger musikchefen, der betragter Rafael Payare som et endnu ret ubeskrevet blad i dirigentverdenen.

”Jeg kendte intet til ham før Malko-konkurrencen, men jeg ser især frem til at høre ham dirigere Mussorgsky. Det tror jeg, han vil være suveræn til.”

Barn af El Sistema

Malko-vinderen Rafael Payare er uddannet gennem det berømte venezuelanske musikuddannelsesprogram, El Sistema. Han har dirigeret alle de største professionelle orkestre og ungdomsorkestre i Venezuela og har været assisterende dirigent under de to verdensdirigenter, Gustav Dudamel og Claudio Abbado. I øvrigt bestrider han en stilling som førstehornist i Simon Bolivar Orkestret.

Dirigerer 24 orkestre i Norden

Tivoli er langt fra det eneste sted på de nordlige breddegrader, hvor Rafael Payarev vil kunne opleves den kommende tid. Ud over den fornemme pengepris på 20.000 Euro vandt han nemlig hele 24 dirigent-engagementer i spidsen for Nordens førende orkestre. Hertil kommer et mentorforløb med den verdensberømte dirigent og Malko-jurypræsident, Lorin Maazel.

Se mere om koncerten i Tivoli onsdag den 23. maj her:

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.