Sjælden sølvskat fundet ved Aggersborg

Stort møntfund gjort i et område, hvor der tidligere er fundet mange unikke kostbarheder.

Artiklens øverste billede
Arkæologer fra Vesthimmerlands Museum har i ugens løb fundet mange sølvmønter i et område tæt ved vikingeborgen Aggersborg.
Martin Sejr Nielsen viser en sølvmønt.

Denne gang drejer det sig om en unik møntskat fra 1600-tallet.

"Det der gør fundet så specielt, det er at det er en større samling af hverdagsmønter. Senest et lignende fund er registreret var for 100 år siden på Bornholm", siger arkæolog på Vesthimmerlands Museum, Martin Sejr Nielsen til Jyllands-Posten.

De første 17 mønter blev fundet af en amatør-arkæolog i weekenden og i løbet af denne uge har arkæologer Vesthimmerlands Museum under ledelse af arkæolog Martin Sejr Nielsen fundet foreløbig knap 30 lignende mønter således at det samlede fund indtil videre er på 44 mønter.

Fra Slesvig-Holsten

Det drejer sig om mønter, der alle er præget i Slesvig-Holsten i 1604.

Hvordan mønterne er havnet i jorden, det ved man selvsagt ikke med sikkerhed, men en teori går på, at en rigmand har gravet dem ned for at undgå at han blev plyndret.

At han ikke siden har gravet skatten op igen kan skyldes, at han enten er blevet dræbt af røvere eller også af svenske soldater, der befandt sig i området i 1640'erne. Måske i forbindelse med svenskernes nedbrænding af Aggersborg.

"Det må være sådan, det er foregået", siger Martin Sejr Nielsen, der - møntskattens omfang taget i betragtning - er sikker på, at den har været omhyggeligt afmærket og derfor ikke er blevet væk fra ejeren.

Pæn findeløn

Arkæologerne betegner mønterne som usædvanlig velbevarede, og de vil nu blive nærmere undersøgt på Nationalmuseet.

Når undersøgelserne er afsluttede, venter der finderen en pæn findeløn.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.