Grusom diktators vilde danske luksus

Saddam Hussein fik bygget to luksus-skibe i Danmark - var formentlig aldrig om bord.

Artiklens øverste billede

Der skulle ikke mangle noget.

Absolut intet.

Og det gjorde der heller ikke, da Iraks forhadte diktator Saddam Hussein i begyndelsen af 1980'erne fik bygget to overdådigt indrettede luksus-skibe på Helsingør Værft.

Men det er tvivlsomt, om den allerede dengang trængte diktator nogensinde var om bord på sine skibe.

Saddam Hussein kom til magten i Irak 1979. I 1980 bestilte han to luksusfartøjer på Helsingør Værft, men det er tvivlsomt om han overhovedet nåede at se dem inden han blev henrettet i 2006.

Det drejede sig om en 82 meter lang luksus-yacht, der blev ekstrem luksuriøst indrettet samt et meget fladt fartøj - "Al-Qadissiya" - der ofte efterfølgende er blevet refereret til som "flodbåden". Heller ikke på dette skib var der ligefrem sparet på luksus indretningen.

"Flodbåden" var bygget, så den kunne sejle under en række lave broer i Irak. Det har været hævdet, at det i virkeligheden var en kamufleret kanonbåd, men det er aldrig dokumenteret.

Afleveret i 1981

Hussein kom til magten i 1979, og beslutningen om at bestille bygning af de to luksuriøse fartøjer på Helsingør Skibsvært blev taget relativt få måneder derefter.

Luksus-yachten blev afleveret fra værftet i 1981.

I begyndelsen af 1980'erne lå Irak i krig med Iran, og luksus-yachten, der blev navngivet "Quadissiyat Saddam", lå i følge flere britiske medier de første år i havnen i Basra.

"Quadissiyat Saddam", da det var nyt.

Beslaglagt og omdøbt

Det menes, at skibet, efter at Hussein i 1990 invaderede Kuwait, blev beslaglagt af Saudi Arabien, der ved den lejlighed omdøbte skibet til "al Yamamah".

Hvad skibet blev brugt til - hvis det overhovedet blev brugt - i de følgende 17 år, ved man forsvindende lidt om. Kun at det hvert andet år blev sejlet til Athens havneby Piræus, hvor det blev efterset.

Ifølge oplysninger i franske medier forærede Saudi Arabien i 2007 skibet til Jordans kong Abdullah, men heller ikke dette er ingenlunde sikkert.

Nyt navn og til salg i Nice

Faktum er det imidlertid, at det i 2007 anløb den sydfranske havneby Nice under navnet "Ocean Breeze" og sat til salg for omkring 30 millioner dollar.

Mødelokale ombord på "Quadissiyat Saddam".

Sagen blev blandt andet indgående omtalt i flere britiske medier, og flere af disse skrev dengang, at skibet formelt tilhørte et selskab indregistreret på Cayman Island. Hvem der ejede det selskab, det var uklart.

Det nye styre i Irak var i de år meget opsat på at spore værdier tilhørende den henrettede diktator og føre disse tilbage til Irak. Og da "Ocean Breeze" anløb Nice, slog de irakiske myndigheder straks til og krævede skibet udleveret i Irak.

Husseins familie

Fra irakisk side var man overbeviste om, at nævnte selskab på Cayman Island tilhørte Saddam Husseins familie og at det var denne, der nu søgte at sælge skibet.

Men det blev ikke solgt. Efter flere års juridisk tovtrækkeri mellem Jordan og Irak besluttede en domstol i 2009 at tilkende Irak ejerskabet.

Efter en omfattende reparation vendte det i 2010 tilbage til Basra i Irak, hvor det igen er til salg.

Vurderingen er, at det bliver meget svært at sælge. Dels på grund af prisen, men også fordi det i løbet af de mange år er blevet noget forældet i forhold to moderne luksus-skibe.

SE VIDEO: "Ocean Breeze" vender tilbage til Basra

Hvad angår "flodbåden" ved man stort set intet.

Heller ikke om den nogensinde blev anvendt, og i dag er det en udbredt opfattelse, at det ligger på havets bund.

"Al-Qadisiya" på havet. Hvad der blev af det vides ikke med sikkerhed, men det er en udbredt opfattelse at det blev sænket og i dag ligger på havets bund.

Udstilling i Helsingør

En udstilling opbygget med fotos, diverse dokumenter og ikke mindst beretninger fra mange af de personer, der på forskellige planer var involverede i byggeriet af de to skibe til Saddam Hussein.

Fra den 17. januar og frem til den 31. august i år, kan man på museet se lidt ændret udgave af udstillingen.

Den er i forhold til den første suppleret med nye beretninger fra involverede i byggeriet. Der vises også blandt andet lille dagbog, nogle filmstumper andet.

"Al-Qadisiya" - ofte refereret til som "flodbåden" i dok i Helsingør.

"Derudover har vi modtaget tre mapper med materialeprøver til - og interieurtegninger fra den såkaldte flodbåd "Al-Qadissiya". Ud over at vise noget om arbejdsgange, omstændeligheden og overdådigheden i materialevalget, illustrerer den et af de væsentligste problemer omkring de to skibes tilblivelse - nemlig at det irakiske regime havde en hel hær af kontrollanter i Helsingør."

Ville slippe for krigstjeneste

Og han fortsætter:

"Disse kontrollanter var alle militærfolk, som gjorde hvad de kunne for at forsinke projektet og derved undgå at blive sendt tilbage til krigen mod Iran. En måde at gøre dette på var at kassere de materialer, der var indkøbt, eller de ting der var lavet af dem.

Det særlige clou på vores udstilling er stadig det fine sengetæppe, som var tilegnet diktatorens seng, men som måtte byttes ud, da en af kontrollanterne opdagede, at en vantro værftsarbejder havde hvilet sig på Saddams tæppe. Dette tæppe tilhører i dag Helsingør Kommunes Museer og vises på udstillingen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.