Historie

Henrettede "kujoner" skal have æresoprejsning

Hundredvis af franske soldater blev stemplet som kujoner og henrettet under Første Verdenskrig.

Det officielle Frankrig går i næste måned i gang med at markere det kommende 100 års jubilæum for udbruddet af Første Verdenskrig i 1914.

Den markering bør indeholde en æresoprejsning og undskyldning til de anslået 600 til 650 franske soldater, der i løbet af krigen blev henrettet af det franske militær for blandt andet "kujonagtig" opførsel og lydighedsnægtelse.

Historien har siden været hård ved de mange henrettede, som siden er blevet anset for kujoner og forræddere, mens de ifølge en ny rapport i virkeligheden ofte var unge mænd, der simpelthen knækkede psykisk under de umenneskelige forhold i den store krigs skyttegrave.

"Et pejlemærke"

Både The Guardian og France24 beskriver den nye rapport, der netop er blevet afleveret til det franske ministerium for veterananliggender. I rapporten vurderes det, at op til 650 franske soldater blev henrettet på et tyndt grundlag, og den ledende historiker bag, Antoine Post, opfordrer det officielle Frankrig til at anerkende de unge mænds lidelser og den uret, der er blevet gjort mod dem.

"Der er stor enighed i vort samfund om, at størstedelen af disse soldater ikke var kujoner, men ordentlige soldater, der passede deres pligter og som ikke fortjente at dø," står der blandt andet i rapporten ifølge France24.

Rapporten opfordrer den franske præsident, Francois Hollande, til at gøre noget for at genoprette soldaternes ære. Hollande har ifølge The Guardian sagt, at den kommende markering af 100 års-dagen for første verdenskrig vil blive "et af pejlemærkerne" i hans tid som præsident.

Fodbold skal markere krigsjubilæum

Henrettet for småting

De mange franske soldater blev især henrettet i krigens første år i 1914 og 1915, og det var især for mindre forseelser. Der er historier om soldater, der blev henrettet for at nægte at stille i geled, nægte at løbe op af skyttegraven og angribe eller for at nægte andre ordrer.

En soldat bad om nogle nye bukser til sin uniform i den iskolde skyttegrav, da hans egne hang i laser. Han blev anvist et par blodplettede bukser på en død fransk soldat, men dem nægtede han at tage af liget og tage på. For det blev han henrettet. Denne soldat fik sin ære genoprettet umiddelbart efter krigen sammen med cirka 40 andre.

Der findes ingen krigsmindemærker for de franske soldater, der blev henrettet af hæren under Første Verdenskrig. Det anbefaler den nye rapport, at der bliver gjort noget ved. Her er det et mindesmærke for indiske soldater, der ofrede deres liv for Frankrig under krigen. Foto: Aravindaraja/Wikimedia Commons

Henrettelserne skete ofte for øjnene af soldaternes enheder for at statuere et eksempel.

Prekær situation for præsident

Mens der med nutidens øjne er enighed om, at mange af soldaterne blev henrettet på et forkert grundlag, ofte blot fordi de knækkede under krigens voldsomme pres, er der dog soldater blandt de henrettede, hvis skæbne ikke er så åbenlyst uretfærdig.

Blandt de henrettede er således også omkring 100 spioner, dessertører, mordere og voldtægtsmænd, og det faktum er ifølge rapporten en udfordring for præsidenten og det officielle Frankrig. For det betyder, at man ikke blot kan undskylde og benåde alle de henrettede soldater med tilbagevirkende kraft.

Og siden cirka 20 pct. af soldaternes sagmapper er forsvundet siden krigen, vil det være noget nær umuligt for historikere at genskabe, hvem der reelt blev myrdet, og hvem der blev henrettet for forbrydelser, der også med moderne øjne bør straffes.

Dansk kirkegård i Frankrig renoveres

Briterne undskyldte

Derfor lyder rapportens anbefaling til den franske præsident, at han holder en tale, hvor han understreger, at de fleste - men ikke alle - af disse soldater blev skudt under forhold, der var "forhastede og tilfældige". Derudover anbefaler rapporten, at der bliver opstillet et mindesmærke, og at de henrettedes historier bliver fortalt i skolernes undervisning.

The Guardian skriver, at Storbritannien i 2006 vedtog en lov, der tilgav soldater kendt skyldige i ting som at desertere og handle kujonagtigt. Cirka 300 soldater i britisk uniform blev skudt af hæren for mange forskellige ting under Første Verdenskrig.

95 år siden: Den Røde Barons sidste flyvetur

Følg
Jyllands-Posten
Første Verdenskrig
Forsiden lige nu

The Sound of Brexit

Som den gamle musicalklassiker handler brexit om to parter, der skal finde hinanden under vanskelige omstændigheder.
Om temaet

100 år efter Første Verdenskrigs begyndelse sætter vi fokus på krigen og dens konsekvenser for Danmark, Europa og verden.


Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Fotos
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her