Sjælden møntskat fundet ved Kolding
Det vrimler med sølvskatte i den danske muld - nyt sjældent fund ved Kolding.
I de seneste måneder er der gjort adskillige fund af sølvskatte i den danske muld.
Dette skyldes blandt andet udbredelsen af metaldetektorer, og det var da også en sådan amatørarkæologerne Amy Levring og Henrik Thiethje var udstyret med, da de for et par gik en tur i baghaven - nu en mark - til en nu nedlagt gård i landsbyen Hjels ved Kolding.
135 mønter
Og arkæologer herfra afdækkede for få dage siden sølvskat bestående af i alt 135 danske og udenlandske mønter.
"At der gik et par år inden vi afdækkede hele skatten skyldes ganske enkelt, at vi ville være sikre på nøjagtig, hvor fundet blev gjort. Det er et stort område, og det er blevet pløjet et par gange siden", siger arkæolog Anders Hartvig til Jyllands-Posten.
Møntskatten stammer fra Napoleons-tiden (1804-1825), og det er blot den anden af den type, der er fundet i Danmark. Den første blev fundet ved Slagelse i 1939.
Gravet ned i 1813
Man formoder desuden, at bonden nedgravede de 135 mønter, på grund af frygt for de svenske soldater, der trængte op gennem Slesvig-Holsten på jagt efter de flygtende danske og franske styrker.
For bonden i Hejls var risikoen, at nogle af disse tropper, som så ofte før, ville plyndre og myrde - også i Hejls.